stream

TV 2-programmet "The Stream" er solgt til NBC i USA

14.10.2016

Egmont-ejede TV 2 og Monster har solgt formatet "The Stream" til NBC Universal i USA. Det er den hidtil største TV-eksport fra Norge

Egmont-ejede TV 2, produktionsselskabet Monster og musikproducent Jørn Dahls selskab Little Hill underskrev i denne uge en aftale med den amerikanske tv-kanal NBC om køb af formatet "The Stream". Bag handelen står distributøren Nordic World, der markedsfører og sælger især nordiske TV-programmer og formater til resten af verden.

For NBC i USA bliver det en storsatsning
- I hele min karriere har jeg kæmpet for, at vi udvikler og sælger norske ideer ligesom vi køber udenlandske formater fra internationale distributører. I TV 2 har vi de 2-3 seneste år haft som mål at udvikle ideer, der også kan gå "world wide", så dette er et gennembrud. Med "The Stream" har vi ramt en nerve, og der har været flere store interessenter på banen, der har ønsket at købe formatet. Vi har været i USA og præsentere formatet for topcheferne i flere af de største amerikanske TV-selskaber. At vi nu har underskrevet aftale med NBC, der sender de største talent-programmer i USA, er stort. Dette er uden tvivl den største tv-eksporten fra Norge nogensinde og vil selvsagt også bidrage til gode indtægter for TV 2 og vores partnere i årene, som kommer, hvis serien lykkes i USA, siger Trond Håndlykken Kvernstrøm, der er direktør for kanal og program i TV 2.

"The Stream" havde premiere på TV 2 i efteråret og er en helt ny og norskudviklet musikkonkurrence, der er udviklet af Monster og TV 2 sammen med idemand og musikproducent Jørn Dahl. TV 2 er gået sammen med verdens tre største pladeselskaber Universal Music, Sony Music og Warner Music samt streaming-giganten Spotify for at opdage og skabe nye artister, sådan som det faktisk bliver gjort i virkeligheden i 2016.

- TV 2 indledte for to år siden et omfattende udviklingsarbejde gennem vores udviklingsafdeling og i samarbejde med norske produktionsselskaber. Little Hill og Monster Format kom med dette format til TV 2. Det, at vi allerede nu sammen sælger et norskudviklet format til en hovedkanal på verdens største TV-marked, er et bevis på, at innovationskraften og kompetencen i norsk TV-produktion er i verdensklasse. Hele TV-industrien forsøger at skabe "The next big thing", og lykkes vi med dette, er det intet mindre end en drøm, der går i opfyldelse. Det er en hyldest til interne kræfter og vore samarbejdspartnere Monster og Little Hill og en stor dag for alle som kæmper for godt indhold på TV-skærmen hver eneste dag i den norske produktionsbranche, siger programdirektør Jarle Nakken i TV 2.

- For os i Monster er det en vældig stor dag. Vi har i lang tid satset på egenudvikling, og nu ser vi endnu en gang resultatet af dette. Vi er vældig glade for, at Jørn Dahl kom til os med ideen til programmet, og at TV 2 turde udvikle det, og at de satser på norskudviklet egenproduktion. At dette bliver solgt til en af verdens største tv-kanaler er helt fantastisk, siger administrerende direktør Ingvild Daae i Monster.

Bag handelen står også Nordic World, som blandt andet har solgt TV 2-programmer og formater som faktaformate t"Til bords med fienden" til Travel Channel på det amerikanske markedet, drama-formatet"Manic", som skal produceres for Netflix og "Dag" til internationale markeder tidligere.

- Det er den største norske TV-eksport nogensinde. Det er lagt et stort arbejde i at markedsføre "The Stream" på det internationale marked, og det er ekstra sjovt, når vi sammen med TV 2 og Monster lykkes med at få en aftale med et af verdens største TV-selskaber. Det viser, at norsk TV-industri har meget at byde på – og at vi er konkurrencedygtige også på ide og udvikling af formater i bedste sendetid i de største og vigtigste TV-markeder i verden, siger adm. dir. Espen Huseby i Nordic World.