23.02.2015
Det Egmont-ejede TV 2 Norge overtager C More Entertainments norske aktiviteter fra Bonnier.
Egmonts TV 2 Norge køber norske C More, der er en række betalings-TV kanaler med sport og film, f.eks. den norske fodboldliga. Ifølge TV 2 direktør Olav T. Sandnes er overtagelsen yderst positiv for både TV 2 og de norske forbrugere, som gennem et bredt sæt af distributøraftaler og TV 2 Sumo får adgang til endnu mere indhold – bl.a. populære film og serier og endnu mere premium sport, bl.a. alle kampene i Tippeligaen.
”Samarbejdet mellem TV 2 og C More betyder, at vi nu kan tilbyde nordmændene endnu mere godt indhold. Seerne vil få adgang til populære film og serier og sport. Bl.a. kan vi nu tilbyde det norske folk alle kampene i Tippeligaen,” siger Olav T. Sandnes. Overtagelsen skal godkendes af de norske konkurrencemyndigheder.
Norsk TV 2 er ligesom dansk TV2 public service udbyder og er Norges største kommercielle mediehus målt efter dagligt tidsforbrug, bl.a. med den største seerandel i målgruppen 20-49 år og har bl.a. stor succes med nyheder, sport og underholdning på sine i alt otte kanaler.
TV 2 bestyrelsesformand og CFO i Egmont Hans J. Carstensen siger: ”TV 2 har en meget stærk position og forankring som Norges største kommercielle mediehus og public service udbyder. Nu styrker vi os yderligere. TV 2 ønsker at være konkurrencedygtig netop ved at være stærk på det indhold, som nordmændene er optaget af.”
Se yderligere oplysninger i den norske pressemeddelelse her
Yderligere oplysninger
Hans J. Carstensen
Bestyrelsesformand i TV 2 og CFO i Egmont
Tel +45 33305121
Line Aarsland Vice President, Communications & Public Affairs
E-mail
Tel +4524407471