07.10.2016
Lindhardt og Ringhof forfatteren kan smykke sig med den flotte titel som ’danskernes yndlingsforfatter’
Martha-Prisen er Bog & idé-kædens litteraturpris, som blev indstiftet i 1989 under navnet Danskernes Yndlingsforfatter, og blandt tidligere modtagere er Leif Davidsen, Bjarne Reuter, Lise Nørgaard og Jussi Adler-Olsen.
"Jeg er så overrasket og helt boblende glad," sagde han, da han i aftes fik overrakt prisen på sit forlag, Lindhardt og Ringhof, af Charlotte Thyberg fra Bog & idé-kæden: "Det er en skøn fornemmelse at have skabt en hovedperson og et univers, som læserne har taget til sig," sagde Michael Katz Krefeld ved afsløringen.
"Det er meget, meget fortjent," sagde Charlotte Thyberg:
"Ud over at bøgerne er fremragende, formår Michael at have en fantastisk kontakt med sine læsere og boghandlerne".
Krefeld var nomnieret i et stærkt felt af forfattere som Jesper Stein, Morten Pape, Kim Leine, Ida Jessen, Julie Hastrup, Steffen Jacobsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky.
Michael Katz Krefelds nye bog DYBET udkommer 4. november. Det er det fjerde bind i serien om privatopdageren Ravn.