Mentorfamilier skal styrke anbragte børn og unges relationsdannelse

08.07.2016

Egmont Fonden støtter institutionen EOCASE, der arbejder med at give anbragte børn og unge nye netværk og dermed styrke deres relationer.

Mange børn og unge, der i en længere periode er anbragt på institution, mangler ofte erfaringer med livet i en velfungerende familie. Derfor har Egmont Fonden støttet EOCASE, der skaber kontakt imellem anbragte børn og mentorfamilier med henblik på, at de kan dele hverdage, weekender og ferier sammen, for derigennem at styrke barnets evne til at indgå i relationer.

Egmont Fonden har netop støttet projektet med 150.000 kr. Pengene skal bruges til at opbygge og udvikle organisationen, der støttes igennem Egmont Fondens Spireprogram. Spireprogrammet er for ildsjæle, personer eller organisationer, der har en konkret idé til at styrke omsorg og læring for børn og unge. Programmet har fokus på at udvikle, afprøve og udbrede nye koncepter.