mentor-887x499

Løbeklub

Du har nu chancen for at komme i form i hyggeligt selskab sammen med dine kolleger og profesionelle trænere. Løbeklubben er for alle. Der er masser af udfordringer både for nybegynderen og marathonløberen, idet vi laver mange forskellige intervalbaserede øvelser... det bliver sjovt, lover vi dig!

Vores dygtige træner lover højt smil, sved på panden og hygge med kollegerne!

Hvis du ikke har været med før, er du meget velkommen til at møde op og løbe med på en gratis prøvetime på en af adresserne: Vognmagergade eller Valby (eller begge, hvis du er totalt seriøs!).

​For begynderen

Løbeklubben er for alle uanset niveau.

Og dette skal understreges - der ER plads til ALLE på løbeholdene – lige fra førstegangsløberen til den rutinerede løber. Vi skal jo alle starte et sted, og har du ikke rigtigt dyrket det der med løb før, så gør det altså slet ikke noget. 

For den erfarne

Er du derimod erfaren løber, så får du bestemt også noget ud af at træne med løbeklubben. Træningen tager udgangspunkt i netop dit niveau. Især er intervaltræning i en klub god for den erfarne løber, da det ofte er i intervallerne, 'den ensomme løber' har tendens til at 'slacke' lidt.

Professionel vejledning

I løbeklubben er du uanset niveau i kyndige hænder hos de professionelle løbecoaches fra Running26, der guider dig til den rigtige løbeteknik - både så du undgår skader, men også så du lærer at løbe hurtigere ved samme energiforbrug. Vores coaches har stor erfaring fra egne idrætskarrierer, så går du fx med et træningsmæssigt mål for øje, kan de med garanti komme med gode råd. 

Træningen

Målet er seriøs træning med plads til sjov og leg, som giver dig ekstra overskud i hverdagen. Hver træningssession varer omkring en time og indeholder både opvarmning, træningsøvelser og løb. 

Ekstra

Som medlem af løbeklubben får du også tilknyttet en fysioterapeut, hvor du er garanteret behandling inden for tre dage mod betaling.

Vi glæder os til at løbe med dig :-)

Løbetider

Løbetider for hver lokation:

Vognmagergade 

Kl. 16-17 hver tirsdag (vi mødes i gården).

Valby

Kl. 16-17 hver mandag.