26.12.2016
"Indefra med Anders Agger" har fulgt 14-årige Emma-Luna Jensens hverdag på en døgninstitution. Emma-Luna har skrevet lidt om sin historie og programmet.
Af Emma-Luna Jensen
"Indefra med Anders Agger" er en dokumentarserie med Anders Agger som vært. Han tager ud og kommer helt tæt på, så man får et billede af den virkelige verden.
I dette afsnit tager han ud og besøger mig. Jeg bor på en områdeinstitution, som hedder Dildhaven. Der har jeg boet i 5 år. Det er nemmere at forklare det som et børnehjem, da der ikke er mange mennesker, der kender ordet områdeinstitution eller døgninstitution, som det også bliver kaldt. I afsnittet får man et meget realistisk billede af min hverdag. Man ser hvordan jeg bor - både hos min mor og på Dildhaven.
Derfor sagde jeg ja
Jeg sagde ja til at være med i dette program, da jeg gerne ville sprede et budskab. Jeg ville gerne gør folk opmærksomme på, at man ikke nødvendigvis har det dårligt, fordi man er anbragt uden for hjemmet.
Baggrunden i forhold til glæden
Jeg mener, at min historie er det, der gør mig til den, jeg er. Da jeg var yngre, var jeg meget sur over, at min mor ikke kunne passe mig. Jeg var vred over det, min mor havde sat mig igennem. Da jeg var det, var jeg heller ikke glad. Jeg var ked af det hele tiden, men så snart jeg accepterede min historie, fik jeg styr på mig selv. Jeg lærte mine grænser at kende og vidste, hvad jeg ville, og hvad jeg ikke ville. Jeg fik taget mig sammen i skolen, og kunne fortælle og hjælpe andre med min historie. Jeg mener, at hvis ikke jeg havde accepteret min historie, ville jeg ikke kunne være nået så langt, som jeg er i dag. Jeg tror ikke, at nogen kan komme videre med deres liv, hvis de ikke accepterer deres historie, og det har jeg ikke fået sagt i programmet.
Plusser og minusser
Man siger jo, at overdrivelse fremmer forståelsen. Jeg synes, at programmet har formået at vise et meget realistisk billede, men igen får man ondt af anbragte børn. Afsnittet blev optaget i starten af januar, så billederne er meget mørke, og det mørke bliver fremhævet med et blågråt filter over mange af billederne, så det igen virker som om, det er sørgeligt at bo på børnehjem.
Se programmet
Jeg vil helt klart anbefale programmet, da det skaber et godt hverdagsbillede og viser en typisk dag for et anbragt barn.
Fakta:
Mit navn er Emma-Luna, og jeg er 14 år gammel. Min far fra USA og har aldrig boet i Danmark. Min mor er fra Danmark og var i et par år barnepige i USA, hvor min far og mor mødte hinanden. Min far og mor snakker ikke særlig meget sammen, og har begge fået andre børn og kærester.
Jeg har en lillebror, der er 10 år. Vi har ikke samme far, men samme mor. Jeg har boet sammen med ham siden han blev født.
Jeg har også en lillesøster. Hun er 3 år og bor i USA med min far. Jeg har kun mødt hende én gang, men hele min amerikanske familie siger, at hun ligner mig på en prik.
Jeg har vært anbragt i perioder, siden jeg var lille. Jeg har ikke noget imod at kalde mig selv for et anbragt barn, for det er jo det, jeg er. Jeg mener ikke, at der er nogen skam i, at jeg ikke bor hjemme, og derfor vil jeg gerne hjælpe andre med at fortælle min historie. Min største drøm er at bryde den sociale arv.
Du kan se programmet her.