Højt begavede børn bliver ofte overset i folkeskolen
27.10.2015
Kun få kommuner har særlige tilbud til de højt begavede børn i folkeskolen. Det betyder, at børn, der burde klare sig rigtig godt, kan ende med at blive støjende, ukoncentrerede og skoletrætte. Egmont Fonden har netop fået lavet en analyse, der viser, at de højtbegavede børns behov godt kan mødes inden for rammerne af den almindelige skole – fx gennem intensive læringsforløb.
Der sidder i gennemsnit en højt begavet elev i hver eller hver anden klasse i den danske folkeskole. Men det er ikke sikkert, at læreren opdager ham eller hende. Lærerne oplever måske i stedet, at de højt begavede elever er besværlige og forstyrrer undervisningen.
Det sker, fordi de savner udfordringer, keder sig og ikke yder de præstationer, de har potentiale til. Derfor er det nødvendigt, at flere kommuner bliver opmærksomme på udfordringen og laver særlige tilbud til de højtbegavede børn.
Deltidsindsatser virker bedst
En ny rapport, som KORA har lavet for Egmont Fonden, belyser, hvordan skolerne bedst støtter de højtbegavede børn. Den viser, at man godt kan lave særlige tilbud og møde de højtbegavede elevers behov inden for rammerne af den almindelige skole:
”Vores analyse viser, at deltidsindsatser synes at virke bedst. Børnene går i en normal klasse, men tages ud og får særlig undervisning alene for højt begavede elever bare nogle timer eller dage om ugen. Det kan også ske på en sommerskole nogle uger i sommerferien. På den måde bliver børnene udfordret og styrket rent fagligt. De bliver ofte gladere for at gå i skole, og forældrene oplever, at deres barn ikke længere udviser problemer i den almindelige undervisning," fortæller programleder og docent i KORA, Jill Mehlbye.
Positiv inklusion
Henriette Christiansen, der er direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, finder rapportens resultater positive:
”KORAs rapport viser, at det er muligt gennem særlige indsatser som f.eks. intensive forløb at inkludere de højtbegavede børn og at møde deres behov inden for rammerne af den almindelige skole, så de både udnytter deres faglige potentiale og trives. Det finder vi meget positivt,” siger Henriette Christiansen.
I Danmark er der et meget lille kendskab til de sociale og læringsmæssige udfordringer, som er hverdag for mange højtbegavede børn. Derfor har Egmont Fonden fået KORA til at udarbejde rapporten, der er baseret på en gennemgang af i alt 845 danske og internationale studier. Rapporten baseres desuden på en række interview med elever, forskere, skolefolk og kommuner.
