Fra hobbyprojekt til digital isenkræmmer

05.10.2016

Bagarenochkokken har udviklet sig fra en tomandsvirksomhed til en forretning med 30 ansatte. Som del af Egmont kan de udnytter mediekoncernens stærke kompetencer inden for mediemarkedet.

Svenske Ulf og Hanna Kihlberg solgte henholdsvis stål til værkstøjsinsdustrien og børnetøj, da de i 2004 grundlagde webshoppen Bagarenochkokken.se. Nu er der 30 ansatte, og i 2015 var omsætningen på SEK 97 mio.

Hanna var i 2004 på udkig efter en ny køkkenmaskine – en Kitchen Aid - som på det tidspunkt kostede 6000 svenske kroner. Vi søgte på internettet for at finde et bedre tilbud og fandt hurtigt frem til en tysk side, hvor vi kunne købe køkkenmaskinen til blot 3000. Så vi købte én maskine til os selv og købte også to ekstra, som vi solgte på en svensk køb-og-salg hjemmeside. Og det var sådan hele vores forretning startede op.

Den største udfordring for os har været at have tid nok til både den nystartede forretning og vores familie med tre børn, der dengang var henholdsvis 5, 10 og 12 år gamle. Vi stod selv for alt arbejdet med BagarenochKocken og var samtidig meget aktive med vores børn og engagerede i deres liv, blandt andet som fodboldtræner. Det var nogle gange svært at få de to ting til at matche. I dag er det nemmere, for alle vores tre børn arbejder hos BagarenochKocken.

En anden udfordring var, da forretningen begyndte at vokse, og vi ansatte flere medarbejdere. Da blev det hele mere seriøst, og vi havde pludseligt ansvar for vores medarbejdere og skulle udvikle personalepolitik. I starten ansatte vi folk, vi kendte – for eksempel vores venners børn - men i dag rekrutterer vi som alle andre. Heldigvis har vi kun haft dygtige og gode medarbejdere, som har hjulpet os med at skabe en god forretning og en god arbejdsplads.

I starten var BagarenochKocken et hobbyprojekt. Både Hanna og jeg arbejdede begge ved siden af, men efterhånden som forretningen voksede, kunne jeg mærke, at det var hos BagarenochKocken min store interesse lå, så jeg sagde mit job op i 2010. Det har været en løbende udvikling, som vi bare har fulgt med – jeg havde aldrig drømt om, at forretningen skulle blive så stor, som den nu er blevet.

Vi kan bruge Egmonts gode position og den stærke satsning på andre e-handelsselskaber, som vi kan samarbejde med. Vi har rigtig godt samarbejde med f.eks. Jollyroom og Med24, og jeg tror ikke, vi har udnyttet potentialet fuldt ud endnu. Jeg tror, vi kan udnytte Egmonts stærke kompetencer inden for mediemarkedet endnu mere, end vi gør i dag.

Det går bedre end nogensinde. Vi har stor vækst, og vi har dygtige medarbejdere med stærke kompetencer på alle pladser i forretningen, så alt føles rigtig godt lige nu. Vi håber, at vores planer om at brede os til flere lande i Norden vil lykkes. Vi starter en forretning op i Danmark i slutningen af 2016, og derfra tager vi ét land af gangen. Så må vi se, hvor det slutter…