Logo

RSS Print

VideoMarathons 240 videoamatører stiller skarpt på terror

Københavns gader og stræder danner denne weekend kulisse for Nordens største filmkonkurrence, VideoMarathon 2004.

240 videoentusiaster fra flere lande tændte fredag kl. 12.00 straks kameraerne, da emnet terror blev offentliggjort foran Palads Biografen. VideoMarathon fortsætter lørdag og søndag hos Nordisk Film i Valby.

Arrangørerne og VideoMarathons professionelle jury forventer stor spredning i fortolkningen af emnet – blot halvdelen af deltagerne er danskere. Derudover præges konkurrencen blandt andet af nordmænd, svenskere, færinger og russere.

- Vi har valgt temaet terror, fordi vi føler, mange har behov for at reflektere over, hvad det er for en tid, vi lever i og hvordan vi alle lever med truslen om terror. VideoMarathon er spændte på, hvordan 240 almindelige mennesker med kamera fortolker temaet og hvilke tanker, filmene vil sætte i gang hos publikum, siger projektleder David Fox.

Nordisk Film i Valby præges døgnet rundt af VideoMarathon frem til midnat søndag, hvor de sidste 3 til 5 minutter lange film er redigeret færdige. Filmene kan senere ses på både TV og internettet. Vinderfilmene offentliggøres 29. september.

Nordisk Film udsender denne pressemeddelelse for VideoMarathon

Mere info om VideoMarathon 2004:
Projektleder David Fox; True Stories, træffes på tel. 3618 8302/25342393
Pressekoordinator Lya Moestrup, True Stories, på tel. 26390423
Aline Glob, Nordisk Film, på tel. 3618 8528

VideoMarathon er arrangeret af filmselskabet True Stories ApS i samarbejde med Nordisk Film, Dagbladet Politiken, Pinnacle Systems Nordic, Lynx Media, Jubii, DR TV, Newbie Cards, Tjeck Magazine, Københavns Kommune, Nordisk Kulturfond, Det Danske Filminstitut, LO mfl.