Logo

RSS Print

Ulrik Bülow afløser Jens Jordan i Egmonts bestyrelse

Jens Jordan, tidligere Nordisk Film-chef gennem 13 år og medarkitekt på fusionen med Egmont i 1992, udtræder efter eget ønske af mediekoncernens bestyrelse efter otte års virke.

Jens Jordan har selv anbefalet bestyrelsen sin 15 år yngre afløser Ulrik Bülow. Bestyrelsen har enstemmigt udnævnt denne.

Ulrik Bülow kom i 1990 fra Matas til Egmont som divisionsdirektør for Egmont Bøger. Han blev i 1998 hentet til Sonofon A/S, hvor han efter en succesrig udvikling af selskabet opsagde sin stilling i 2003. Ulrik Bülow bringer erfaring fra flere bestyrelser til Egmont, blandt andet Bryggerigruppen A/S. Ulrik Bülow er netop blevet udnævnt til ny adm. dir. for Danmarks Turistråd.

Udover Ulrik Bülow består Egmonts bestyrelse af Ivar Samrén, Hans Egmont-Petersen, Mikael O. Olufsen, Steen Riisgaard og Niels Fisch-Thomsen samt som repræsentanter for medarbejderne Jan Bybjerg Jensen, Lisbeth Schrøder og Anna Lerche-Lerchenborg.

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Ivar Samrén eller kommunikationsdirektør Sascha Amarasinha, telefon + 45 33 30 51 40, +45 61 62 29 73 eller e-mail sas@egmont.com