Logo

RSS Print

Uhyggeligt levende tegneserier på iPad

Det populære Monster High univers kommer til live i en ny app fra Egmont Kids Media, hvor du selv får historierne til at udfolde sig med lyd og levende billeder.

I den nye app, Monster High, fra Egmont Kids Media er det klassiske tegneserieformat blevet fornyet, og resultatet er næsten uhyggeligt livagtigt. I modsætning til normale tegneserier, hvor siderne er delt op i ruder, bliver historierne i Monster High fortalt i enkeltbilleder, som fylder hele skærmen. Læseren styrer selv handlingen ved at trykke på de interaktive tegninger, som kommer til live med bevægelse og lydeffekter.

"Jeg synes virkelig, at vi har taget læseoplevelsen til et nyt niveau gennem den unikke kombination af historier, interaktivitet og muligheden for at skabe selv. Det er vigtigt for os at være med til at drive udviklingen af tegneserieformatet, og den nye Monster High app illustrerer det på en rigtig fin måde," siger Christina Gustafson, markedsansvarlig for Monster High i Egmont Kids Media Nordic.

Udover historierne, hvor man kan følge de populære monstres liv, er app'en også fyldt med en masse andet, spændende indhold. For eksempel kan man lave sine egne monstrøse postkort og pins, og det hele samles i et bibliotek, som man kan dele med sine venner.

Monster High er gratis at downloade med mulighed for tilkøb af mere indhold. App'en er ude nu til iPad i hele Skandinavien og Storbritannien samt en række andre europæiske lande.

Download Monster High.