Logo

RSS Print

Anders And & Co. i kampen mod mobning

Hver eneste uge følger tusindvis af børn og unge med i Anders Ands nye eventyr i Andeby. Dette giver mulighed for ikke blot at underholde, men også at uddanne læserne i samfundsrelevante problematikker som mobning.

Anders And & Co. har gennem en årrække været sponsor på Børnestafetten som er et led i Mary Fonden og Red Barnet fælles projekt ”Fri for Mobberi”. I 2012 var DR’s populære børnevært Hr. Skæg med i stafetten sammen med mere end 1300 børn. Læs mere om børnestafetten.

Mary Fondens og Red Barnets projekt Fri for Mobberi er et pædagogisk antimobbeprogram, som forebygger og afhjælper mobning i børnehaver, SFO'er og de mindste skoleklasser.

Anders And sponsoratet har bl.a. indeholdt 1 kr.’s donation pr. solgt blad, gratis blade til børnestafetdeltagerne samt læsehjørner ved afholdelserne af stafetten.

I 2013 afholdes stafetten i København og Århus, hvor Anders And igen vil være med til at støtte op om det gode formål.