Logo

RSS Print

TV 2 står bag ny MediaCity i Bergen

I 2016 vil de store medievirksomheder i Bergen blive samlet under ét tag i en ny MediaCity.

  • Bergen MediaCity

    Bergen MediaCity

Den nye MediaCity vil blive den første af sin slags i Skandinavien, og det er TV 2, som har taget initiativ til projektet. Ambitionen er at skabe et miljø for kreativitet og samarbejde i Bergen, som i forvejen er en by, der er kendt for sin medieindustri. Det er planen, at MediaCity skal huse over 1200 medarbejdere.

"Mediebranchen er inde i en periode med store og hurtige forandringer. Vi tror derfor på at samle kreative miljøer og skabe fælles mødepladser på tværs af organisationerne. Jeg ser frem til at få et moderne, funktionelt og fleksibelt mediehus, som kan effektivisere tv-produktionen og løfte vores virksomhed" udtaler Alf Hildrum, chefredaktør for TV 2.

Efter mange overvejelser blandt de involverede parter blev det besluttet, at projektet skulle tage sit udgangspunkt i Lars Hilles Gate nr. 30, som allerede er Bergens højeste bygning. Ikke desto mindre er en stor udvidelse planlagt, og en central del af visionen bliver at skabe en god infrastruktur med mødelokaler, spisesteder og en fælles lobby.

Projektet om at lave et hovedkvarter for medier i Bergen sker i samarbejde med NRK, Bergens Tidende, Bergensavisen, Vizrt og Bergens Universitet. Håbet er, at endnu flere virksomheder vil slutte sig til, før den nye MediaCity slår dørene op i 2016.