Logo

RSS Print

Susanne Bier modtager en Oscar

Oscaren for bedste udenlandske film går til Susanne Biers "hævnen"

Det danske drama "Hævnen", eller på engelsk "In a Better World", vandt en Oscar for bedste udenlandske film, en ære for både den anmelderroste filminstruktør Susanne Bier og for den danske filmindustri generelt.
Susanne Bier var meget beæret og taknemmelig for at modtage den ekstraordinære pris.

"Det her er en ægte Oscar? Tusind tak til Akademiet, hvilken ære. Jeg er så dybt beæret, taknemmelig og glad, tusind tak. Jeg er nød til at lykønske mine mednominerede hvis film var fantastiske. Og jeg vil virkelig gerne takke Tom Bernard og Michael Barker fra Sony Classics for at tro så meget på "In a Better World. Alle mine kreative partnere, om de sidder i dette rum eller i Danmark eller Sverige, denne her tilhører alle jer, ligeså meget som den tilhører mig. Tusind tak,"sagde Susanne Bier i sin takketale, da hun modtog prisen.
"Hævnen" er produceret af Zentropa, som Egmont ejer halvdelen af og bliver i Norden distribueret af Nordisk Film, der også er en del af Egmont. Filmen har været en stor succes verden over. Inden for de sidste par måneder er "Hævnen", eller "In a Better World", blevet vist i biografer i Korea, Hong Kong, Brasilien, Tyskland, og Frankrig, samt en række andre lande.

"Hævnen" er den tredje danske film, der vinder en Oscar. Sidst Oscar'en gik til Danmark var i 1987 og 1988 for henholdsvis "Barbettes Gæstebud" og "Pelle Erobreren".