Logo

RSS Print

'Spørrespillet GENI' er en stor succes

Quiz-app'en 'Spørrespillet GENI' indtog en fjerdeplads i App Store efter blot en uge.

Hvad hedder den arkitekt, der tegnede glaspyramiden ved siden af Louvre? Hvilken tv-serie gjorde Calista Flockhart kendt i slutningen af 90´erne? Dette er blot et par af de spørgsmål, som man kan blive stillet i den norske quiz-app 'Spørrespillet GENI', som udgives af Egmont Publishing.

'Spørrespillet GENI' blev lanceret i App Store og Google Play lige inden påske, og har været en stor succes. Efter blot en uge indtog den 4. pladsen på listen Top Free i App Store, og indtil videre er den blevet downloadet 36.000 gange i iOS-versionen, og 4000 gange til Android.

App'en er baseret på det succesfulde brætspil 'GENI' og består af i alt fire kategorier; TV & Underholdning, Norge, Kultur & Historie, Vores Verden og Sport & Fritid. Man kan enten teste sin viden inden for alle kategorierne eller blot en enkelt.

I nærmeste fremtid vil app'en blive opdateret med tilkøbsmuligheder, mere indhold samt en multiplayer funktion.

'Spørrespillet GENI' kan downloades gratis og er tilgængelig til tablets og smartphones.

Alle spørgsmål er på norsk.