Logo

RSS Print

Reality-kendisser hitter på nettet

En million unikke besøgende og syv millioner visninger i årets første måneder. Realityportalen.dk vokser i en grad, der overrasker selv kvinden bag.

Danmarks første og største reality-site realityportalen.dk har haft en vækst på 100 procent. Hvert år.

Vi er simpelthen vilde med Gustav, Linse, Amalie og alle de andre reality-kendisser.

Realityportalen.dk begyndte som et eksamensprojekt i maj 2012. Knap tre år senere blev sitet købt af Danmarks største mediekoncern Egmont. Undervejs blev stifteren nomineret til IVÆKSTprisen, og successen synes at have bidt sig fast. Kvinden bag Realityportalen.dk kan notere sig syv millioner visninger og en million unikke brugere – bare i årets første måneder.

"Det er fedt at se, at ideen om et site, der har et klart fokus på reality-kendisser, fungerer så godt. Det er et univers, der går tæt på de mennesker, som mange af os kender fra tv. En stor del af de her mennesker åbner gerne op for deres liv, og vi har heldigvis mange, der gerne vil følge med," siger 31-årige Jeanet Rosenkjær Horstmann, som selv fik ideen til portalen som studerende på SDU.

Realityhybrid

Realityprogrammer har for længst indtaget også public service-kanalernes sendeflader, men Realityportalen.dk har som den første øjnet muligheden for at høste klik og interesse fra webbrugerne.

"Reality på tv har mange seere, og der er også kommet langt flere forskellige typer reality-programmer end tidligere. Men kan gå så langt at kalde det for realityhybrider, da flere af de store stationer er begyndt at benytte kendte reality-elementer for at peppe de mere almindelige programmer op," siger Jeanet Rosenkjær Horstmann.

Tredoblet omsætning

Iværksætteren spår, at reality er kommet for at blive og påpeger, at genren de seneste år har bidt sig fast i en grad, der gør det svært at ignorere den:

"Særligt nu, hvor der findes så mange typer programmer, som henvender sig til forskellige målgrupper, så er det lidt sværere at hate så meget på genren, som hidtil," siger Jeanet Rosenkjær Hortsmann og tilføjer:

"For os viser succesen sig i vores læsertal. Siden 2012 er vi steget med med over 100 procent på alle fronter årligt. Vi er endvidere godt på vej her i 2015. Vi har ydermere tredoblet vores omsætning pr. måned sammenlignet med 2014. Så vi kan kun være tilfredse".

Jeanet Rosenkjær Horstmann

Jeanet Rosenkjær Horstmann er glad for at være en del af Egmont,
fordi medievirksomheden satser på det digitale indhold.

Kontaktinformation

Mette Klingsey
Presserådgiver, Egmont
+ 45 25 32 34 78
mette@egmont.com

Jeanet Rosenkjær Horstmann
Stifter og redaktør af realityportalen.dk
+ 45 28 49 54 22
jrh@realityportalen.dk