Logo

RSS Print

Overskud i Kiev

Egmont i Ukraine blev grundlagt for bare fire år siden. Ifølge planen blev 2010 det første år med overskud.

Egmont Ukraine deler i dag pladsen som Ukraines førende på markedet for magasiner for børn sammen med Comics Ukraine. Syv ud af ti af de bedst sælgende magasiner til børn er fra Egmont.
Opstarten for en af Kids Medias nyeste afdelinger har ikke været uden problemer. At overskuddet blev nået for første gang i tre år, har været planlagt fra starten, men den økonomiske krise har forsinket processen en smule.

"Under finanskrisen fandt vi mange måder til at reducere vores omkostninger og forbedre vores performance. Vi stod ansigt til ansigt med risikoen for manglende betaling fra forhandlere samt frygten for konkurs og gik derfor over til et direkte distributionssystem. Dette gjorde det muligt at øge rentabiliteten med den tidligere distributørs cut og opbygge vores tætte samarbejde med forhandlere," siger Managing Director i Egmont Ukraine, Olga Kravchuck

To nye magasiner for teenagere, Hello Kitty og B2B, er blandt de nyeste initiativer i Egmont Ukraine. I disse blade fylder lokalt indhold mere end 50 procent af bladet. Et succesfuldt samarbejde med lokale licensgivere og legetøjsdistributører har ledt selskabet i den rigtige retning og Olga Kravchuck fremhæver den hjælp og støtte, de har fået fra Egmontfamilien som et vigtigt element i Egmont Ukraines succes.

"Vores succes har været mulig på grund af al den hjælp, vi har modtaget fra alle vores kollegaer i hele Egmontkoncernen. Vi har lært meget fra deres erfaringer og vi er meget stolte af at være blevet en profitabel spiller i en stor og succesfuld Egmontkoncern."

 

FAKTA OM EGMONT UKRAINE
Grundlagt: 2007
Medarbejdere: 17
Antal magasiner:14
Position på Ukraines børnebogsmarked: Top 5
Mest solgte publikationer: Cars og Princess-produkter
Hovedlicenser: Disney, DreamWorks, HIT, Mattel, Sanrio
Hovedforretningsområder: Nye mærker og franchiser til magasiner og bøger, salg af bøger og Disney Bogklub