Logo

RSS Print

Olsen Banden kupper billetkontoret

Med 255.000 solgte billetter blev "Olsen Banden på de bonede gulve" efterårsferiens største danske biografsucces.

"Skidegodt" gået!!

"Olsen Banden På De Bonede Gulve" er efter kun 13 dage i biografen blevet set af ikke færre end 254.918 danskere – og knap 70% valgte at se filmen i 3D. Den elskelige røverbande fastholder dermed sin suveræne førsteplads på filmhitlisten for anden uge i træk.

Tegnefilmen, som er produceret af Nordisk Film i samarbejde med A. Film, er blevet familiernes foretrukne filmoplevelse i sidste uge, hvor de danske skolebørn havde efterårsfri.

2er på vej?

Producer Tomas Radoor udtaler: "Jeg er virkelig glad for den store succes Olsen Banden indtil videre har vist i biograferne. Det er en fornøjelse at se, at det hårde arbejde, der er gjort på tværs af hele koncernen på filmen, har båret frugt.

Vigtigst er det dog, at det er lykkedes at puste liv i vores helt eget brand på en måde, så vi har kunnet samlet hele familien Danmark i biografen. Det afføder også en stor portion optismisme for en eventuel 2'er, som vi selvfølgelig er i gang med at skrive historien til!"