Logo

RSS Print

Nyt livsstilsmagasin fra Egmont Magasiner

Gastro er et nyt mad- og vinmagasin – det første af sin slags, som henvender sig til mænd.

Magasinet taler lige så meget til ham på 25 som ham i 50'erne – de har bare det til fælles, at de elsker at stå i køkkenet, nyder at købe og tilberede sæsonens bedste råvarer og bruge det ultimative køkkengrej undervejs.

Magasinet serverer vin og gastronomi på et højt, men ikke utilnærmeligt plan. Ud over mad og vin omfatter magasinets faste stofområder også shopping, grej og rejser.

Gastro udkommer 10 gange årligt. Chefredaktør er Jesper Uhrup Jensen, der tidligere har været freelanceskribent på bl.a. Euroman og MS/Berlingske Tidende.

Magasinet udkommer første gang torsdag den 13. oktober.

Første nummer af Gastro trykkes i et oplag på 60.000 eksemplarer.