Logo

RSS Print

Nyt koncept: Bliv dit eget auktionshus

Nu kan du selv oprette en online-auktion hos EVERCLASSIC.COM. Du får stadig en professionel vurdering, men skal ikke fragte dine ting ud til et traditionelt auktionshus.

EVERCLASSIC.COM blander sig nu i kampen om auktionskunderne og tilbyder deres brugere at oprette online-auktioner hjemmefra.
 
”Vi ser det som en naturlig udvikling at kunne tilbyde brugerne mulighed for at oprette auktioner hjemmefra. Den moderne bruger ønsker ganske enkelt ”tilgængelighed” på alle tider af døgnet og vil ikke være afhængig af åbningstider. At fragte sine ting ud til et traditionelt auktionshus er for de fleste en besværlig og næsten uoverskuelig opgave. Det gør vi op med og tilbyder brugerne at oprette egne auktioner på alle tider af døgnet – nemt sjovt og enkelt,” siger stifter Rasmus Warnke Nørregaard.
 
Enkelt koncept
Konceptet er enkelt. Brugerne opretter, fotograferer og beskriver selv, det de vil sælge. De angiver en forventet salgspris og evt. en mindstepris. I sekundet herefter modtager EVERCLASSIC auktionen til godkendelse. EVERCLASSIC gennemgår tekst og billeder og forholder sig til den forventede salgspris. EVERCLASSIC sørger for, at sælger får en korrekt vurdering.
 
Når auktionen er klar, sendes en mail til sælger, og auktionen kan herefter følges online. Sælger kan altid vælge at afvise en godkendt auktion, hvis han/hun ikke er enig i f.eks vurderingen. Når hammerslaget er faldet, er det sælger, som udleverer den købte genstand. Det er nemt, sjovt og enkelt.
 
EVERCLASSIC tager ti procent af hammerslaget og intet andet. Det lave salær gør det attraktivt at sælge de kendte klassikere som f.eks Y-stolen, Ægget og Den spanske stol. Men det lave salær betyder også at man kan sælge ting under 1.000 kroner og stadigvæk få størstedelen af salgsprisen (hammerslaget) udbetalt. Mange auktionshuse har gebyrer og salgssalærer, der normalt æder hele fortjenesten op i den prisbillige kategori.
 
"Der findes masser af fantastiske fund med sjæl og historie til under 1.000 kroner. Dem skal vi have ud af skabene og videre ud til vores passionerede købere,” siger Rasmus Warnke Nørregaard
 
Egmont i ryggen
Mediekoncernen Egmont indtrådte som investorer i marts 2015 og tilførte EVERCLASSIC kapital. Dette gør, at de to stiftere, Jacob Kam og Rasmus Warnke Nørregaard, har fået økonomi til at udvikle blandt andet en App til Iphone. App’en er ved at være klar og lanceres november 2015. Derudover er der ansat ekstra mandskab, og de føler sig godt rustet til at vækste deres virksomhed til nye højder.
 
Kort om EVERCLASSIC.COM
EVERCLASSIC er en online handelsplads for køb og salg af møbler, kunst og design med sjæl og historie. EVERCLASSIC er et kurateret site – barnevogne, haveredskaber og lignende må finde andre steder at blive solgt. EVERCLASSICs brugerne kan oprette annoncer til fastpris eller til auktion. EVERCLASSIC varetager også kommisionssalg, både til fastpris og til auktion. Der er gratis vurderingsservice til alle brugere.
 
Folkene bag
EVERCLASSIC er stiftet af Rasmus Warnke Nørregaard og Jacob Kam.
 
Rasmus Warnke Nørregaard er iværksætter med stort I og har flere startups bag sig. Han har en fortid fra Lauritz.com og har i mange år været passioneret samler af klassiske møbler. Rasmus Warnke Nørregaard skriver artikler om kunst og møbler og besvarer antikbrevkasser i flere magasiner. Derudover er han fast medvirkende i TV2-programmet ”Sæt pris på dit hjem”.
 
Jacob Kam har ligeledes været med i flere startups og har stor erfaring med at udvikle og styre virksomheder. Han er igangsætter og er god til at få ting til at ske. Hans sans for detaljer og kvalitet er tydelig for enhver. Jacob Kam har gennem hele sit liv haft en naturlig interesse for klassiske møbler og dansk kunst.
 
Her finder du aktuelle auktioner lige nu 

Kontaktinformation
Rasmus Warnke Nørregaard
CEO, EVERCLASSIC
+45 20259834
rasmus@everclassic.com.