Logo

RSS Print

Ny direktør for Egmont Serieforlaget AS i Norge

Jannicke Haugen Apelgren er ny direktør for Egmont Serieforlaget AS i Norge.

Siden Tommy Melle besluttede at gå på pension fra 1. januar 2009 har Egmont ledt efter en ny adm. direktør til at lede Serieforlaget AS i Norge. Valget er faldet på Jannicke Haugen Apelgren.

Jannicke Haugen Apelgren (41) er erfaren indenfor publicering, interesseret i nye medier og har viden om digital publicering. Hun har arbejdet for Egmont Serieforlaget AS siden 1994, hvor hendes karriereforløb er gået gennem stillinger som produktchef, marketingchef, forlagsdirektør til nu at overtage stillingen som adm. direktør.

"Jeg mener Jannicke Haugen Apelgren er den rette kandidat til at udvikle og implementere en plan for fremtiden, som signalerer forandring og stiler efter at transformere Egmont Serieforlaget AS til et moderne mediehus. Jannicke Haugen Apelgren har min fulde tillid og opbakning. Hun kommer desuden med i lederteamet i den nye division, der er en fusion mellem Egmont Kids & Teens og Egmont International," siger Frank Knau, koncerndirektør i Egmont International og – fra 1. januar – også i Egmont Kids & Teens.

Egmont Serieforlaget AS står overfor en række udfordringer som følge af ændrede forbrugervaner, og Serieforlaget er på vej til at udvikle sig til et mediehus med en bred vifte af produkter og ydelser tilpasset behovene hos børn, teenagere og legesyge voksne.

"Jeg er glad for den tillid, som ledelsen viser mig. Jeg ser frem til at fortsat at udvikle virksomheden i samarbejde med medarbejderne i Egmont Serieforlaget AS. Jeg er overbevist om, at vi går fremtiden i møde med en dygtig og kundefokuseret organisation. Jeg ser også frem til at blive en del af Frank Knaus ledelsesteam, til at udveksle erfaringer med andre adm. direktører i Egmont og til at spille ind med min viden om den nordiske region," siger Jannicke Haugen Apelgren.

Pressekontakt:

Egmont
Mikkel Løndahl,
Pressechef
Tlf.: +45 33 30 55 50
Direkte: +45 33 30 52 77
Mobil: +45 21 15 49 25
Send e-mail

Egmont Serieforlaget Norge
Jannicke Haugen Apelgren,
Adm. direktør
Tlf: +47 24 05 13 00
Mobil: +47 90 55 14 30