Logo

RSS Print

Norsk seerrekord på TV2

Det var ikke kun de norske håndboldpiger, der kunne nyde godt af VM-triumfen søndag aften. Også TV2 kunne juble, da kanalen satte norsk seerrekord.

Søndag aften vandt Norge VM guld i kvindehåndbold over Frankrig med resultatet 32-24. Ikke færre end 1.611.000 seer fulgte i gennemsnit med, og på det højeste sad godt to millioner nordmænd klistret til skærmen. Det svarer til en markedsandel på 82,4 procent og er kanalens – og faktisk hele Norges - seerrekord. Siden optegnelserne begyndte i 1993, har intet program nået over 2 millioner seere.

"Dette er historiske tall som vi er kjempefornøyde med og veldig stolte over," siger chefredaktør Alf Hildrum og kanaldirektør Nils Ketil Andresen følger op. "Vi hadde forventet høye seertall, men at vi skulle sette ny rekord, hadde jeg faktisk ikke trodd. Håndballen svikter aldri å levere seere."

Den tidligere seerrekord på TV2 var finalen i Idol i 2005, der blev set af 1.475.000 seere.