Logo

RSS Print

Norsk Egmont-forlag køber boghandlerkæde

Norges tredjestørste forlagsvirksomhed, Egmont-selskabet N. W. Damm & Søn, har i dag købt boghandlerkæden Tanum, der er Norges 6. største boghandlerkæde.

Tanum omsatte sidste år for 256 mio. NOK via ti fremtrædende butikker i og omkring Oslo samt på internettet.

Efter Damms køb af Tanum ejer de tre største forlag i Norge hver deres boghandlerkæde.

Damms omsætning er siden midten af 1990'erne mere end ti-doblet via både nye selskaber og organisk vækst. I 2005 omsatte Damm for 599 mio. NOK. Tanum udvider platformen for Damms øvrige aktiviteter.

Yderligere oplysninger:
Tom Harald Jenssen, divisionsdirektør, Egmont Books, +47 90 69 06 73