Logo

RSS Print

Nordisk Film pris til filminstruktøren Daniel Dencik

I går blev film- og tv-branchens største talentpris, Nordisk Film prisen, uddelt i Imperial. Vinderen blev filminstruktøren Daniel Dencik, som sammen med prisen modtog 108.000 kr. 

  • Foto: Kristian Septimus Krogh

    Foto: Kristian Septimus Krogh

Lars Von Trier har fået den.  Christoffer Boe har fået den. Jørgen Leth har fået den. Anders Thomas Jensen har fået den. Og nu kan filminstruktøren Daniel Dencik melde sig i rækken af talenter, som har fået tildelt den prestigefyldte Nordisk Film pris. 

Prisen blev uddelt for 18. gang til åbningen af filmfestivalen CPH PIX onsdag den 2. april i Imperial. I de seneste fire år har den fokuseret mere på unge, spirende talenter frem for etablerede navne, og det er netop, hvad Daniel Dencik er, lyder det fra producer og formand for prisudvalget, Thomas Heinesen, som overrakte prisen.

- I en tid hvor dansk film står midt i en rivende udvikling, der lægger et hårdt pres på økonomien til det modige og originale, er der brug for talenter, som nægter at lade sig stoppe af begrænsninger og insisterer på at få lavet dén film! Nu! Det er juryens overbevisning, at Daniel er præcist den insisterende og ikke mindst højt kunstnerisk begavede inspiration, branchen og Danmark har brug for lige nu, lyder det blandt andet i Thomas Heinesens motiveringstale.  

Nordisk Film Prisen uddeles en gang årligt af Nordisk Film Fonden. Udover hæderen består prisen af et pengebeløb svarende til Nordisk Films alder gange 1000 kr. – i år blev det til 108.000 kr. 

 

Tidligere modtagere af Nordisk Film Prisen:

  • 1996: Filminstruktørerne Lars von Trier og Ole Bornedal
  • 1997: Filminstruktør Lotte Svendsen
  • 1998: Producer Birgitte Hald
  • 1999: Filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen
  • 2000: Filminstruktør Erik Clausen
  • 2001: Filminstruktør Christoffer Boe
  • 2002: Manuskriptforfatter Mogens Rukov
  • 2003: Manuskriptforfatterne Peter og Stig Thorsboe
  • 2004: Filminstruktør Jørgen Leth• 2005: Manuskriptforfatter og filminstruktør Anders Thomas Jensen
  • 2006: Tegner, forfatter og filminstruktør Anders Morgenthaler
  • 2007: Instruktør Peter Schønau Fog
  • 2008: Instruktør Henrik Ruben Genz
  • 2009: Prisen blev ikke uddelt
  • 2010: Filminstruktør Michael Noer og filminstruktør og manuskriptforfatter Tobias Lindholm
  • 2011: Manuskriptforfatter Anders F. August
  • 2012: Filminstruktør Omar Shargawi
  • 2013: Filminstruktør Kaspar Munk