Logo

RSS Print

Nordisk Film lancerer PlayStation Portable i de nordiske lande 1. september 2005

PlayStation Portable Value Pack får en vejl. udsalgspris på €249

København, den 26. april 2005 – Nordisk Film og Sony Computer Entertainment Europe (SCEE) annoncerede i dag, at det ventede håndholdte underholdningssystem, PlayStation Portable™ lanceres i de nordiske lande den 1. september 2005 samtidig med resten af de europæiske lande.

Nordisk Film er klar til at lancere den næste PlayStation bølge som eksklusiv distributør i de nordiske lande. Nordisk Film har distribueret PlayStation i de nordiske lande siden den første PlayStation blev lanceret i 1995, og har til dato solgt mere end 3 millioner PlayStation enheder.

Efter to meget succesfulde lanceringer af PlayStation Portable i Japan og i USA, vil PlayStation Portable sælges i de nordiske lande såvel som i de europæiske PAL-lande fra den 1. september 2005, og vil være tilgængelig som en 'Value Pack' med en pris på €249 (før justering af lokale skatter og afgifter). PlayStation Portable Value Pack er bestående af tilbehør og underholdning, der inkluderer PlayStation Portable systemet med et beskyttende etui, 32 MB Memory Stick Duo, batteri, høretelefoner med fjernstyret kontrol, strømforsyning, håndledsrem og en Universal Media Disc™ (UMD™) med demonstration af video/musik/spil.

En kopi af Spiderman 2 på UMD video vil være gratis tilgængelig for de første, der køber og registrerer deres PlayStation Portable. Spiderman 2 UMD videoen bestilles gennem www.yourpsp.com, det officielle website til PSP.

PlayStation Portable har en 4.3-tommer og 16:9 widescreen TFT LCD, som viser fuld farve (16,77 millioner farver) på en 480 x 272 pixel højtopløselig skærm. PlayStation Portable har indbyggede stereo højtalere, eksterne høretelefoner og et udvalg af input/output connectors, som f.eks. USB 2.0 og 802.11b Wireless LAN, der kobler brugerne til internettet og til online spil via et trådløst netværk. Op til 16 PSP systemer kan direkte kobles op til hinanden i ad-hoc mode, der tillader direkte trådløst spil. Med de trådløse muligheder har man desuden mulighed for at downloade software og data til sin PlayStation Portable, og gemme det på en Memory Stick Duo.

PlayStation Portable bruger et nyudviklet format, der kaldes Universal Media ). Denne højkapacitets optiske disk er den næste generation indenforÔDisc™ (UMD kompakte lagringsmedier, og selv om den kun er 60 mm i diameter, kan en UMD lagre op til 1.8GB digitalt data – mere end tre gange det data, der er på en CD-ROM. Et bredt spektre af digitalt underholdningsindhold, såsom højkvalitets 3D-spil, musik, film, videoklip og andet materiale, kan distribueres til en UMD.

"PlayStation Portable vil revolutionere mobil underholdning, og give brugerne mulighed for at spille 3D-spil, se film, høre musik og trådløst opkobling på deres vilkår, når og hvor de ønsker det" siger Allan M. Hansen, General Manager hos Nordisk Film Interactive. "Mere end nogensinde kræver forbrugerne adgang til deres personlige underholdning udenfor hjemmet, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med mere end 100 PSP-spil under udvikling i hele verden, og muligheden for at downloade og høre musik, se spillefilm i en utrolig skærmopløsning, giver PlayStation Portable dens brugere kontrol over deres underholdning, det hele samlet i en løsning."

For flere oplysninger kontakt venligst:

Allan M Hansen (allan.hansen@nordiskfilm.com)
Nordisk Film Interactive
Tlf.: +45 36 18 97 01

Marc Skouborg (marc.skouborg@nordiskfilm.com)
Nordisk Film Interactive
Tlf.: +45 40 10 68 12

Om PlayStation Portable
PlayStation Portable er et nyt håndholdt underholdningssystem, som giver brugerne mulighed for at nyde 3D-spil med højkvalitets video og high-fidelity stereo lyd. Med en grafik, der kan sammenlignes med PlayStation2, har PSP en højtopløselig 4,3 tommer widescreen TFT display. Til lagring bruger PSP en nyudviklet kompakt optisk disc med høj kapacitet (1.8GB), Universal Media Disc (UMD). Der er en bred vifte af tilbehør og opkoblingsmuligheder, navnlig Memory Stick Duo™, USB 2.0, IR port og Wireless LAN.

Mere information om PlayStation findes på www.scee.com, www.yourpsp.com og www.playstation.dk eller det elektroniske presserum www.scee.presscentre.com