Logo

RSS Print

Lindhardt og Ringhof leverer indhold til streamingtjenesten Mofibo

Med den nye streamingtjeneste Mofibo kan man for et fast månedligt beløb få fri adgang til flere tusind e-bøger. En stor del af udvalget kommer fra Lindhardt og Ringhof.

  • Mofibo

    Mofibo

I 2012 kastede Egmonts forlag Lindhardt og Ringhof sig ud i streaming af biblioteksbøger. Det kulminerede for få måneder siden med lanceringen af tjenesten eBib, og nu er forlaget klar til at tage del i et kommercielt forsøg på at sælge e-bøger via streaming. Løsningen er en app ved navn Mofibo, og konceptet minder om de allerede populære streamingtjenester for film og musik, hvor man for et fast beløb får fri adgang til alt indhold.

Med Mofibo kan man dele sine læselister med familie og venner, og med mere end 5.500 titler på de virtuelle hylder fra start, er der masser af litteratur for enhver smag. En stor del af indholdet kommer fra Lindhardt og Ringhof, hvor man byder Mofibo velkommen:

"Vi er kommet langt, når det drejer sig om at bane vejen for digital læsning i Danmark. Samarbejdet med Mofibo er et naturligt skridt for at skabe et kommercielt bæredygtigt marked for digitale bøger," siger Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling i Lindhardt og Ringhof.

Indholdet på Mofibo spænder så vidt som fra Leif Davidsens bestsellers til datterforlaget Carlsens børnebøger. Prisen for tjenesten er 99 kr. i måneden, men den første måned er gratis ved tilmelding. Mofibo er lanceret til iPad og iPhone og kan hentes her.