Logo

RSS Print

Kids Media sikrer digitale rettigheder

Kids Media sikre de rigtige digitale rettigheder på verdens stærkeste børnebrands og arbejder nu hen imod at indtage den ønskede strategiske position på tegneseriemarkedet og imødekomme forbrugerens medievaner.

"We bring stories to life". Det er det, vi lever af i Egmont.

Kids Media vil nu bringe historierne til live(t) på flere plat­forme gennem selvstændige apps og repli­ca-løsninger. "Vi lancerer digitale tjenester og universer med udgangspunkt i print, så vi sikrer os den rigtige strategiske position nu og fremover," siger Digital direktør i Kids Media, Peter Schrøder.Egmont Kids Media har en forret­ningsmodel på det digitale område, som går ud på at transformere de eksisterende kerneprodukter og brands og sørge for at udvikle flere destinationer for det samme indhold. "Ved at sikre flere steder til det samme indhold kan vi give vores eksiste­rende forbrugere en totaloplevelse samt nå nye kunder via de digitale platforme," siger Peter Schrøder.

"I 2012 vil vi lancere flere digitale tjenester og universer med udgangspunkt i de printprodukter vi allerede udgiver," siger Peter Schrøder. Digitale apps på al­lerede eksisterende brands, som eksem­pelvis Rasmus Klump i Danmark og Finland og Micky Maus i Tyskland, hitter allerede blandt vores målgrupper. En anden model som Kids Media bruger er replica løsninger af print magasiner. Et replica produkt er et fysisk produkt, som lanceres digitalt uden at ændre formen. Det vil sige, at der ikke er de store omkostninger eller risici ved at udvikle en sådan løsning. "Vi har for nyligt lanceret Lunch i Norge efter dette princip," udtaler Peter.

Med denne indgangsvinkel stræber Kids Media mod en strategisk position på tegneseriemarkedet, hvor det er muligt at udvikle forretningen på sigt og hvor forret­ningens udvikling afhænger af forbrugeren.

Hvis Peter Schrøder skal tegne fremti­den op, så vil stregerne danne et billede af en digital "Egmont tegneseriekiosk", hvor man kan finde alle Egmont Kids Medias digitale magasiner og replica – samlet ét sted. "Når først vi udgiver vores tegneserier på forskellige platforme, er næste skridt på vejen mod at tage den rigtige strategiske position at sikre, at vi har en fælles "Eg­mont tegneseriekiosk," så forbrugeren ikke skal lede forskellige steder, som er tilfældet i dag.

"På den lange bane ser vi tendenser i retningen mod, at forbrugeren gerne vil skræddersy sit eget helt personlige blad. Det har vi med i tankerne, så vi hele tiden kan være der, hvor forbrugeren er," udtaler Peter Schrøder. ▀

 

Fakta

Egmont har licenser til stærke brands som Mattel, Warner, Hasbro og Disney, som også er til stede på digitale platforme.