Logo

RSS Print

Kampen om øjnene

TV 2 har siden starten i 1992 udviklet sig fra at være en enkelt Tv-kanal til at tilbyde en lang række af kanaler, med hver sin profil. Startskuddet lød med TV 2 Zebra i 2004 og siden er flere kommet til og enkelte er lukket igen.

Siden 1992 er kampen om tv-seernes øjne skærpet. Den øgede distribution har gjort det muligt for flere kanaler at nå ud til flere mennesker. Der er både flere tv-kanaler at vælge imellem og langt flere alternative tilbud online. "For at opretholde vores markedsandel på omkring 25 pct. af den norske befolkning over 12 år, er der simpelthen behov for flere kanaler," forklarer ka­nalchef Nils Ketil Andresen.

Den brede profil på hovedkanalen er vital i forhold til at sikre høje reklameindtægter, gode distributionsindtægter og i forhold til at skabe et udstillingsvindue for nichekanalerne.

"Vores største udfordring i forhold til at have mange kanaler er dog at udnytte indhold på tværs af kanaler og netop at krydspromovere. For så kan det blive sværere for de enkelte kanaler at have en unik profil. Vi skal altså kunne balancere. Vi skal kunne have stor volumen og samtidig være attraktiv for de unge målgrupper," siger han. Og han er ikke i tvivl om, at TV 2s fokus på bredt distribuerede nicheka­naler vil sikre, at øjnene hos kommende generationer af købedygtige nordmænd også stiller ind på en af TV 2s kanaler. ▀