Logo

RSS Print

Jagten runder 500.000 solgte billetter

Med 500.000 solgte billetter på kun 27 dage er Jagten blandt de hurtigst sælgende danske biograffilm i de sidste ti år.

  • Jagten. Foto: Per Arnesen

    Jagten. Foto: Per Arnesen

Med over en halv million solgte billetter har Jagten bl.a. overgået Thomas Vinterbergs store publikumssucces Festen, som i sin tid opnåede et salg på 403.000 billetter i de danske biografer. Hos Nordisk Film Biograf Distribution er der stor tilfredshed. Direktør Jan Lehmann udtaler:

- Det er fantastisk, at et nutidigt dansk drama kan blive ved med at præstere så overbevisende. Jagten er blevet en film, som alle taler om og derfor også må se. Vi var fra starten klar over, at Jagten var en rigtig god film, men det er glædeligt, at den spiller så bredt. Den har helt klart ramt en nerve hos befolkningen, og lige nu er der ikke noget der tyder på, at den er ved at gå i stå. I det hele taget er dansk film kommet flyvende fra start i 2013. Trods konkurrence fra store amerikanske film som Django Unchained og Lincoln i weekenden sætter danske film sig på de tre øverste pladser på biograflisten (Alle for to, Min Søsters Børn i Afrika og Jagten), så det kan dansk film kun være særdeles tilfredse med.