Logo

RSS Print

Ingen effekt uden synlighed

Direktøren for Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration, Henriette Christiansen, forklarer her, hvordan hun mener, at Egmont Fondens almennyttige arbejde gør en forskel.

Hvad bliver de største udfordringer i forbindelse med Egmont Fondens almennyttige arbejde i 2010?
Der ligger en vigtig opgave i at skabe både effekt og synlighed af vores arbejde. Med effekt tænker jeg på et godt liv for børn og unge gennem både store projekter og meget konkret finansiel støtte til enlige forsørgere og deres børn. Med synlighed tænker jeg både internt i Egmont og blandt vores potentielle samarbejdspartnere.

Hvorfor er synlighed og effekt vigtig?
Det er kombinationen af synlighed og effekt, som giver vores almennyttige aktiviteter sin eksistensberettigelse. Vi skal gøre en forskel med de penge vi uddeler. Hvis ikke vi har ynlighed udadtil, forstår offentligheden ikke, hvad pengene bliver brugt til, og vi kan som almennyttig fond løbe ind i legitimitetsproblemer. På samme måde har vi et ansvar for at skabe synlighed indadtil i Egmont, da det jo kun er på grund af indsatsen fra flere tusinde kollegaer, at vi overhovedet har mulighed for at dele penge ud.

Hvorfor er der brug for en privat fond til at løse problemer på de områder, hvor Egmont Fonden arbejder?
Gennem de senere år har man set en opgaveglidning mellem den offentlige og den private sektor. Det, der før var kerneopgaver i den offentlige sektor er ikke nødvendigvis kerneopgaver længere. Et godt eksempel på det er sundhedsvæsenet hvor flere og flere private aktører nu løser opgaver. Denne glidning kommer også til udtryk i folks opfattelse af, hvor opgaver bedst løses. Jeg oplever, at der er en stigende positiv holdning til, at private aktører kan løse de opgaver, som ligger i grænsefeltet mellem privat og offentlig.

Derudover er der almennyttige aktiviteter, som ikke kan lade sig gøre at løse blandt offentlige myndigheder. Det er eksempelvis en indsats på områder, hvor der ikke er politisk eller økonomisk opbakning. Det kan også være på områder hvor mange aktører har svært ved at tale sammen. Her kan en fond være katalysator og bygge bro mellem forskellige instanser.

Et eksempel kunne være den støtte, som vi giver til Rehabiliteringscentret for Torturofre. Med Egmont Fondens støtte har de været i stand til at samle alle relevante sagsbehandlere rundt om de traumatiserede flygtningefamilier, som findes i seks forskellige kommuner.

I dag har man som flygtningefamilie mange forskellige kontaktpersoner i kommunens socialforvaltning, økonomiforvaltning osv. På denne måde ender det offentlige med at komme med meget fragmenterede tilbud, som i sidste ende indebærer, at flygtningefamilierne ikke får den støtte, som de har behov for. Med fondens midler kan vi sørge for, at familierne får den helhedsorienterede støtte, som familierne rent faktisk har brug for, for at undgå, at børnene i familien bliver kriminelle.

Du kommer selv fra en baggrund i centraladministrationen. Hvilke redskaber fra det offentlige Danmark, kan du tage med til dit arbejde i en privat fond?
Nogle af de vigtigste ting man lærer i det offentlige er, at håndtere mange forskellige interessenter. I det politiske system og i toppen af ministerierne har man at gøre med folkevalgte politikere, med medierne og med store erhvervsorganisationer og NGO'er. Det, som er hensigten, er at skabe det bredest mulige samarbejde og denne hensigt gør sig i høj grad også gældende i den private fondsverden. Vi opnår bedst effekt og synlighed, hvis vores penge går til aktiviteter, der er godt forankret i samfundet, og projekterne bliver nu en gang bedst forankret, hvis der er en bred tilslutning til dem.

Hvilke nye bevillinger vil du fremhæve fra 2009?
Det norske sorgcenter er et fremragende initiativ, som hele Egmontkoncernen kan være stolte af, fordi det hænger godt sammen med fondens fokus på børn og unge i sorg, som gennem de sidste 10 år har udmøntet sig i den psykologiske rådgivning Løvehjerte, der har til huse i Egmonts hovedkvarter i København.

Et andet interessant projekt i 2009 er vores samarbejde med DR om en ny rådgivningsportal på nettet. De fleste danske medarbejdere kender nok til Tine Brylds radiorådgivning Tværs, og denne portal skal løfte arven efter programmet og tilbyde information til unge om alle mulige svære emner, som man kan opleve i overgangsfasen mellem barn og voksen.

Jeg vil til sidst fremhæve et matematikprojekt, som med Egmont Fondens midler skal igangsættes på alle folkeskoler på Frederiksberg. En meget stor andel af elever slutter folkeskolen uden basale matematikfærdigheder. Gennem vores projekt skal en matematikprofessor forske i, hvordan man konkret kan lave specialundervisning af de børn på de mindste klassetrin, som har allersværest ved matematik. Her er det også min forhåbning, at projektet kan munde ud i undervisningsmateriale, og hvem ved, om der kunne ligge interessante muligheder for Egmonts undervisningsforlag Alinea på baggrund af dette projekt? Matematikprojektet er et eksempel på et projekt, hvor vi både ser en konkret effekt i praksis, men som også er et projekt, der kan have potentiale i den kommercielle del af Egmont Fonden.

Egmont tjener sine penge i mere end 30 lande. Hvorfor deler vi kun ud af overskuddet i Danmark?
Egmont har sit udspring i Danmark og vi har derfor fokus på almennyttige aktiviteter her. I 2009 har vi dog også støttet oprettelsen af et forskningscenter i Bergen. Jeg mener, at det er vigtigt at have for øje, at vores uddelinger gør nytte. Derfor giver det ikke mening at sprede vores forholdsvis begrænsede midler i mange forskellige lande. Vi skal fokusere vores indsats, men vi skal selvfølgelig også nøje overveje hvordan og hvor vi fokuserer, så det vil være et vigtigt spørgsmål at afklare i 2010's arbejde med at formulere en strategi

 

Henriette Christensen, adm.dir for Egmonts støtte og bevillingsadministration, har en baggrund fra både offentlige stillinger og den private konsultentbranche.

I 2009 har Egmont Fonden støttet med:

42 mio. DKK til børne- og ungeprojekter

4,8 mio. DKK til enlige forsørgere med børn

3,5 mio. DKK til filmformål gennem Nordisk Film Fonden