Logo

RSS Print

Håndboldsucces med banebrydende teknologi

TV 2 Sumo har under EM i håndbold testet en ny, banebrydende teknologi, som giver en væsentlig forbedret seeroplevelse. Det er samme teknologi, som skal tages i brug af flere store tv stationer under OL i Vancouver.

TV 2 Sumo, som er TV 2's norske internetkanal, har slået alle rekorder under EM i håndbold. Seerne har i større grad end nogensinde benyttet web-tv til at følge med i mesterskaberne.
"En bedre kvalitet i vores udsendelser er blandt årsagerne," siger chef for TV 2 Sumo, Helge Høibraaten.

Revolutionerende teknologi
TV 2 har i et år arbejdet sammen med Microsoft for at udnytte de muligheder, der ligger i den nye Silverlight smooth streaming-teknologi.

"Det indebærer, at vi kan mere end fordoble kvaliteten af vores overførsler og sende kampe i HD uden at risikere, at det hakker hjemme hos brugerne, hvis der skulle opstå flaskehalse på nettet," fortæller Høibraaten.

Den nye teknologi gør samtidig, at alle vigtige begivenheder i løbet af kampen markeres, så men let kan finde dem igen når man ønsker det.

"Teknologien er ny, men vi arbejder nu så tæt sammen med udviklerne i Seattle, at vi kan lancere funktionaliteten tidligt og høste erfaringer som er nyttige for både os og Microsoft. For nylig blev den afspiller, som NBC skal bruge under OL forbedret med vores hjælp. Afspilleren danner nemlig grundlaget for TV 2 Sumo," siger Høibraaten.

Ny abonnementsrekord
Helge Høibraaten tilføjer, at tilbagemeldingerne fra publikum har været overvældende positive.
"Første gang vi sendte fodbold i smooth streaming og HD eksploderede live-chatten på kampcentret."

Ifølge Høibraaten er der en tydelig sammenhæng mellem udsendelsernes tekniske kvalitet og antallet af brugere: "Vi ser, at seerne er interesseret i det bedst mulige web-tv, og der kommer stadig flere til. Vi har aldrig før haft så mange sportsabonnenter på dette tidspunkt af året."

Med smooth streaming er Sumo-tjenesten også blevet forberedt til streaming på iPhone og den nye iPad.