Logo

RSS Print

Genoplev Ove Sprogøe i biografen

Ove Sprogøe, der døde i sidste uge, havde sin faste gang hos Nordisk Film gennem en menneskealder, hvor han bl.a. var med i "Matador", "Huset på Christianshavn" og den legendariske serie "Olsen-Banden".

Derfor har Nordisk Film besluttet at hylde og ære hans minde ved at vise "Olsen-Banden" i Nordisk Films biografer på lørdag den 25. september.

Det vil give mange en enestående chance for at genopleve Ove Sprogøes geniale Egon på det store lærred, hvor hans formidabelt udførte planer tager sig flottest og størst ud.

Forestillingerne, der finder sted kl. 12.00 og kl. 14.15, er gratis og vil samtidig tjene et godt formål, idet Nordisk Film har besluttet at donere 25 kr. for hver gæst, der ser filmen. Pengene vil gå ubeskåret til en Ove Sprogøe Fond, der skal uddele et legat til en ung lovende skuespiller eller instruktør.
Så her bliver der mulighed for både at mindes Ove Sprogøe, nyde en god film helt gratis og samtidig føle sig som en glad giver. Billetter bestilles på 70131211 eller via BioBooking efter princippet "først til mølle".

Olsen-Bande filmene er fordelt, så hver biograf viser hver sin film fra serien. Fordelingen ser således ud:

Palads, København: Olsen-Banden ser rødt
Palladium, København: Olsen-Banden på sporet
BioCity, Tåstrup: Olsen-Bandens flugt over plankeværket
BioCity, Hillerød: Olsen-Banden derudaf'
BioCity, Odense: Olsen-Banden
Biocenter, Kolding: Olsen-Banden går i krig
BioCity, Esbjerg: Olsen-Banden overgiver sig aldrig
BioCity, Herning: Olsen-Bandens store kup
BioCity, Århus: Olsen-Banden i Jylland
BioCity, Aalborg: Olsen-Banden over alle bjerge
BioCity , Randers: Olsen-Banden på spanden