Logo

RSS Print

Forsidehistorier

Det er det indre, der tæller, men det ydre der tænder.

  • Hassan Preisler som han tager sig ud i Sambo-outfit på forsiden af Brun mands Byrde. Foto: Peter Morten Abrahamsen

    Hassan Preisler som han tager sig ud i Sambo-outfit på forsiden af Brun mands Byrde. Foto: Peter Morten Abrahamsen

På forsiden af Brun mands byrde, Hassans Preislers samfundskritiske og meget roste debutroman, poserer Preisler i rød jakke, blå bukser, lilla sko, og med en grøn paraply i hånden på en skrigende gul baggrund. Et sjovt og anerkendende nik til den klassiske børnebog Lille sorte Sambo: historien om den indiske dreng, der må overgive sit tøj til en flok glubske tigre (spoiler: Sambo snyder tigrene til sidst). Forsiden på Hassan Preislers bog fanger blikket. Den er ikke til at undgå. Og det er altafgørende, når bogen skal ud i boghandlen og konkurrere om forbrugernes opmærksomhed med hundredvis af andre bøger.

Forsiden skaber et univers

Man skal ikke dømme en bog på omslaget. Nej, selvfølgelig skal man ikke det, men man skal heller ikke negligere betydningen af omslaget, for det er ofte læserens første møde med bogen. Og der skal helst vækkes en vis nysgerrighed.

”Forsiden er noget, vi bruger rigtig lang tid på. Vi har været igennem mindst tyve forsider forud for denne her,” siger Lindhardt og Ringhof-redaktør Sune De Souza Schmidt-Madsen, mens blikket falder ned på Hassan Preislers bog.

”Den vigtigste årsag til, at valget faldt på den Lille sorte Sambo-inspirererede forside, var blikfanget, og det har vi ikke fortrudt. Både i sociale og trykte medier har man reproduceret forsiden alle vegne, og den har skabt en persona for Hassan, som han kan optræde med på bogtournéen. Det har været genialt at opbygge et univers omkring bogen,” forklarer Sune De Souza Schmidt-Madsen.

Stemningen er vigtig

En af de personer, der til daglig arbejder med at designe bogforsider, er norske Elisabeth Vold Bjone, som har været grafisk designer hos Cappelen Damm siden 1999. Hun har med cirka 150 forsider på cv’et stor erfaring med at lade kreativiteten flyde og sætte streger på forsiden af alverdens bøger.

”Når jeg får en bog i hånden, foretrækker jeg at læse den først, da det er vigtigt at kende historien og få en fornemmelse af bogens stemning. Mens jeg læser bogen, tager jeg noter og laver små sketches i min notesbog. Så begynder jeg at lede efter billeder og beslutter mig for hvilken stil, der egner sig til bogen,” fortæller Elisabeth Vold Bjone.

Det er svært at definere, hvad der gør en bogforside god. Én ting er blikfanget – noget andet er de små subtile detaljer, der giver mening, når læseren har vendt den sidste side.

”Jeg indlægger nogle gange små hints på forsiden. Når så læseren er færdig med bogen og kigger på omslaget, tænker de ’aha’, når de opdager referencen,” forklarer Elisabeth Vold Bjone. Hendes fornemste opgave er at vække nysgerrigheden hos læseren. Hvis forbrugerne samler bogen op, kigger på den og rører ved den, så er hendes job gjort.

Med udviklingen af de digitale medier og den stadigt voksende e-boghandel er det blevet nødvendigt at tage det digitale format med i designprocessen. Elisabeth Vold Bjone forsøger derfor altid at designe en forside, der fungerer i mindre format på nettet. Ofte må hun designe flere forskellige forsider, som hun sender videre til bogens forfatter og redaktion. Det kan nemlig være en udfordring at fange lige præcis den stemning, bogens ophavsmænd selv har tiltænkt forsiden.

”Det her kan vi sgu ikke”

Netop det at vælge den helt rigtige forside kan være en kæmpe udfordring, fortæller Sune De Souza Schmidt-Madsen. Selvom Brun mands byrde i dag kan udstilles under bestseller-fanen, var det ikke ubetinget begejstring, der prægede redaktøren, da han fik bogen med det gule omslag i hånden for første gang:

”Med den fantastiske modtagelse er det nemt at stå her og efterrationalisere, men jeg skal ærligt indrømme, at lige da jeg så forsiden, tænkte jeg ’puha, det her kan vi sgu ikke’.” Han var tæt på at få kolde fødder og vælge en mindre grænsesøgende forside, som forestillede Hassan Preisler stående i et jakkesæt midt i den danske natur.     

”Men Hassan var begejstret for Sambo-forsiden, og så tog vi chancen,” fortæller redaktøren.

Udover forfatterens kærlighed til forsiden, faldt valget på den, fordi den passer godt ind i bogens univers.

”En af inspirationskilderne til bogen er netop Lille sorte Sambo. Forsiden var fotograf Peter Morten Abrahamsens idé, og vi var ærlig talt lidt i tvivl om, om det blev for mærkeligt. Men vi blev enige om, at det var bedre at møde læseren med humor i stedet for tyngde,” forklarer Sune De Souza Schmidt-Madsen.

Det viste sig at være en god beslutning. Hassan Preisler har efter flere optrædener i Sambo-kostumet for alvor skabt opmærksomhed omkring bogen, der allerede nu ser ud til at blive en af 2013’s helt store succeser.