Logo

RSS Print

Forfattere diskuterede kvinder og skriveteknik i Egmont Huset

Egmont Huset fik onsdag aften besøg af de to forfattere Jens Christian Grøndahl og Jørgen Leth til en uformel samtale om blandt andet bogen Før vi siger farvel.

  • Jens Christian Grøndahl og Jørgen Leth til onsdagens arrangement på toppen af Egmont bygningen.

    Jens Christian Grøndahl og Jørgen Leth til onsdagens arrangement på toppen af Egmont bygningen.

Lindhardt og Ringhof havde inviteret til kaminpassiar mellem Jens Christian Grøndahl og Jørgen Leth i onsdags. Det blev en forrygende sommeraften på toppen af København med de to forfattere i samtale om - blandt meget andet - Jens Christian Grøndahls seneste roman Før vi siger farvel.

"Det gik forrygende," fortæller presse- og marketingchef i Lindhardt og Ringhof Søren Anker Madsen. "De to herrer snakkede litteratur og skriveteknik, inspiration og kvinder. Kort sagt en værkstedssamtale mellem to store forfattere. Vi var omkring 100 mennesker - forfattere og redaktører - som hyggede os i aftensolen på tagterrassen".