Logo

RSS Print

Flyvende sommer for Airmagine

Airmagine har rundet de første 100 annoncører i Københavns Lufthavn

Digitale skærme med reklamer målrettet efter destination, nationalitet og rejseformål er en succes i Københavns Lufthavn.

Et halvt år efter premieren har Airmagine rundet de første 100 annoncører og tjent tre fjerdedel af årets budget ind, fortæller Claus Donnerstag, der er Client Director i Airmagine.

Reklamer rammer også turister
Tidligere var det især reklamer for businessbrands, der blev vist i lufthavnen, men i sommermånederne er helt op til 65 procent af de rejsende turister, og i år er det i højere grad og som noget nyt lykkedes, at få consumerbrands på reklameskærmene.

Det er produkter som Coca Cola, PlayStation, TV2 Play, Dove og Nescafé – varer som forbrugerne også støder på i deres hverdag.

"Sommeren – især juni og juli - har været exceptionel god, og vi har haft et fremragende salg. Dog skal vi holde momentum i efteråret og ikke mindst Q4, og som al erfaring siger, kan være et kvartal hvor annoncørerne skærer budgetterne”, siger Claus Donnerstag, Client Director i Airmagine.

Det er ambitionen, at Airmagine også skal udbredes til andre lufthavne.

Dansk Reklame Film, som er ejet af Egmont/Nordisk Film står bag Airmagine.