Logo

RSS Print

Fejl på legetøjspakke til Anders And & Co.

Der har sneget sig en beklagelig fejl ind på emballagen af det medfølgende legetøj til det seneste Anders And & Co. nr. 23 fra 3. juni 2014. Legetøjet består af en raket, der affyres ved, at natron og eddike blandes sammen, og der udvikles lufttryk.

  • Copyright Disney

    Copyright Disney

Desværre er det på emballagen angivet, at der kan anvendes både eddike og - i parentes - eddikesyre. DER MÅ IKKE ANVENDES EDDIKESYRE.

Fejlen optræder kun på forsiden af pakken til legetøjet. Selve brugsanvisningen er korrekt.

Ved brug af raketten følg brugsanvisningen, hvoraf det fremgår, at der skal være en voksen med, når raketten fyres af.

Egmont Publishing har fulgt vejledningen om information fra Sikkerhedsstyrelsen og fra Miljøstyrelsen. 

Egmont Publishing har bedt forhandlere af Anders And & Co. om at fjerne raketten – alternativt fjerne bladet fra hylderne. Dette for at tilgodese sikkerheden i størst mulig omfang.

Eddikesyre er et ætsende husholdningsprodukt. Hvis syren kommer i kontakt med øjnene, skyl grundigt med vand.

'Astro-Raket' er mærket med nummer 1301162 på siden af pakken.

Vi beklager fejlen

For yderligere information, kontakt:

Mette Klingsey, presserådgiver Egmont Corporate Communications & Public Affairs, Mail: mette.klingsey@egmont.com

Peter Schrøder, direktør for Egmont Publishing Børnemedier, Mail: schroder@egmont.com