Logo

RSS Print

Anders And on demand

Ny app giver ubegrænset adgang til et enormt digitalt Anders And-arkiv på iPad.

Med den nye app, Anders And+, får brugere adgang til både nye og klassiske historier med Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule og alle de andre beboere i Andeby.

Udover historierne fra Anders And & Co. indeholder Anders And+ også masser af indhold fra Jumbobøgerne, Årgangsbøgerne og mange andre udgivelser. Alt indhold er sorteret i karakterer og temaer, så man hurtigt kan finde sine favoritter.
Arkivet rummer hundredvis af historier, og der kommer hele tiden flere til.
Savner man en bestemt historie kan man ønske den direkte via app'en.

Med Anders And+ er det også muligt at blive sin egen redaktør og gemme ni forskellige historier på sin iPad. Man kan skifte dem ud så ofte man vil, og de er tilgængelige selvom man ikke har forbindelse til internettet.

Udover tegneserierne giver Anders And+ også adgang til de klassiske tegnefilm. Der følger én gratis film med app'en, og det er muligt at købe flere til.

Anders And+ kan downloades fra App Store. De første 14 dage er gratis, og herefter koster et abonnement 39 kroner om måneden. Der er ingen bindingsperiode.

For yderligere information kontakt produktchef Anton Kragh Lauritzen: anton.kragh.lauritzen@egmont.dk.