Logo

RSS Print

Eurowoman.dk satser på bloggere

Eurowoman styrker sin onlineidentitet med en satsning på onlinebloggere.

  • Foto: Petra Kleis

    Foto: Petra Kleis

Eurowoman er netop gået i luften med et nyt online tiltag. Fem interessante kvinder vil fremover blogge om alt fra samfundstendenser til teaterforestillinger på Eurowoman.dk. Målet er at styrke onlineidentiteten.

”Vi tror på mere personificering af Eurowomans brand online, og ved at tilknytte disse spændende kvinder som bloggere i alderen 22 til 34 år, vil vi kunne tilbyde vores læsere og annoncører et unikt univers, der spænder over både kunst, kultur og mode,” siger Eurowomans chefredaktør Anne Lose. 

Introduktionen af bloggeruniverset på Eurowoman.dk er i tråd med Eurowomans fokus på at folde sin onlineidentitet bredere ud. Målsætningen er ikke at skabe et stort bloggerunivers, men derimod at give Eurowomans læsere indblik i få særligt udvalgte bloggeres verden.

”Vi er ikke interesserede i at gå de store bloggerfællesskaber i bedene. På Eurowoman fokuserer vi i stedet på at styrke vores onlineidentitet inden for egne rammer med en lille eksklusiv håndfuld bloggere. Derfor har det også været vigtigt for os, at bloggerne har helt frie tøjler, så læserne altid præsenteres for bloggernes autentiske stemmer og egne interesser,” siger Anne Lose.

Yderligere information:

For mere information om bloggeruniverset henvises til Eurowomans hjemmeside på: www.eurowoman.dk/blog

De fem bloggere er:

  • Cecilie Lassen, 32 år. Tidligere balletdanser, model og skuespiller. www.bellafigura.eurowoman.dk.
  • Caroline Sillesen, 22 år. Arkitektstuderende, grafisk kunstner og smykkedesigner for sit eget mærke Bramble. www.fokuru.eurowoman.dk.
  • Fie Fenneberg, 29 år. Model og studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi. www.no4.eurowoman.dk.
  • Ziggie Bruhn, 34 år. Illustrator, model og yogalærer. www.ziggie.eurowoman.dk.
  • Sara Samucha, 25 år. Butiksindehaver af Lula – Secondhand Luxury i København og studerende ved KUA.