Logo

RSS Print

Egmont underskriver FN's Global Compact

Egmont har underskrevet FN's Global Compact – verdens største initiativ for virksomheders sociale ansvar (CSR).

Egmont er nu iblandt de cirka 10.000 virksomheder verden over, som har underskrevet FN's Global Compact. Dermed forpligter Egmont sig til at deltage aktivt i kampen mod samfundstruende udfordringer såsom forurening, korruption og brud på menneskerettighederne. 

”Hos Egmont ønsker vi at leve op til internationale standarder vedrørende menneskerettigheder, miljø, arbejdsvilkår, forretningsetik og forbrugerbetingelser. Derfor er det naturligt for os at støtte FN’s initiativ på disse områder,” siger Mika Bildsøe Lassen, kommunikationsdirektør i Egmont.

I den kommende tid vil du kunne læse mere her på egmont.com om, hvordan Egmont arbejder med disse principper og social ansvarlighed generelt.