Logo

RSS Print

Egmont skaber ny stærk publishing-division

Egmont samler to succesfulde divisioner, Egmont Magazines og Egmont Kids Media, under navnet Egmont Publishing for at skabe en stærk international udgiver med stor udviklingskraft.

  • Udvalgte produkter

    Udvalgte produkter

Egmont Publishing vil få en årlig omsætning på DKK 5,1 mia. og 2.400 medarbejdere i mere end 30 lande. Egmont Publishing vil udgøre en af Egmonts fire forretningsdivisioner sammen med TV 2 Norge, Egmont Nordisk Film og Egmont Books.

“Egmont Magazines er den mest profitable magasinudgiver i de nordiske lande. Egmont Kids Media er den førende europæiske udgiver til børn og unge. De er begge karakteriseret ved stærke brands, stor forbrugerindsigt og produkter af høj kvalitet. Ved at samle de to forretninger i Egmont Publishing skaber vi en solid udviklingsplatform i et medielandskab, hvor forbrugernes medievaner ændres hurtigt primært drevet af mobile skærme og sociale medier,” siger Egmonts koncernchef Steffen Kragh.

Gennem en lang række stærke brands og titler leverer Egmont Publishing inspiration, viden og underholdning på mange forskellige platforme – fra magasiner og ugeblade til tegneserier og apps.

Torsten Bjerre Rasmussen bliver adm. direktør for Egmont Publishing. Han er en del af Egmonts koncernledelse og kommer fra en stilling som adm. direktør for Egmont Magazines.

 “Der er et naturligt strategisk match mellem de to divisioner. Egmont Publishing vil have endnu stærkere nordiske markedspositioner kombineret med stærke internationale positioner. At samle vores udviklingskræfter giver gode vækstmuligheder på mange forskellige platforme. Derudover er der muligheder for nye indtægtsstrømme i form af krydssalg samt stordriftsfordele og synergier,” siger Torsten Bjerre Rasmussen.

Frank Knau, adm. direktør for Egmont Kids Media, har valgt at fokusere på velgørenhed og bestyrelsesarbejde og vil fortsat arbejde på deltid for Egmont.

For yderligere information, venligst kontakt

Koncernkommunikationsdirektør, Mika Bildsøe Lassen, Egmont
Telefon: 33305140, e-mail: mbl@egmont.com