Logo

RSS Print

Egmont sælger sit svenske bogforlag Damm Förlag AB

Egmont har i dag indgået aftale om salg af sit svenske bogforlag, Damm Förlag AB til Forma Publishing Group. Damm Förlag AB udgiver fra Malmø årligt ca. 300 titler og beskæftiger 46 medarbejdere.

Damm Förlag AB har igennem længere tid søgt at konsolidere sin position i det svenske bogmarked, således at Egmont kunne blive blandt de største bogforlag i Sverige i lighed med Egmonts position i Danmark og Norge. I erkendelse af at det ikke har været muligt at opnå kritisk masse for Damm Förlag AB, har Egmont valgt at sælge selskabet til Forma Publishing Group.

Mediekoncernen Egmont står i Sverige bag udgivelsen af magasiner, ugeblade, tegneserier og ungdomsmedier samt film, tv, musik og spil. Efter salget af Damm Förlag AB beskæftiger Egmont fortsat over 500 medarbejdere i Sverige.

"Damm Förlag AB er inde i en god udvikling med en række spændende udgivelsesprojekter. Men med salget til Forma Publishing Group styrkes Damm Förlag ABs markedsadgang. Dette er en god løsning, som er optimal for virksomheden, medarbejderne og forlagets forfattere", siger Tom Harald Jenssen, divisionsdirektør for Egmont Books.

Handlen er under forudsætning af endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Yderligere oplysninger:
Divisionsdirektør Egmont Books Tom Harald Jenssen, + 47 24 05 10 00, tom.harald.jenssen@damm.no

Koncernkommunikationsdirektør Sascha Amarasinha, + 45 33 30 51 40, mobil +45 61 62 29 73, sas@egmont.com