Logo

RSS Print

Egmont jagter den digitale milliard

Vertikaler, digital publishing, markedsadgang, kunderelationer og nye satsningsområder er nogle af nøglebegreberne i Egmonts digitale strategi, der skal få Egmonts digitale omsætning op på en milliard DK i løbet af fem år.

Strategien forholder sig til Egmonts rolle som både indholdsproducent, distributør og forhandler af underholdningsprodukter, og har til formål at øge den digitale virksomhed i divisionerne med nye digitale forretninger, stærkere digitale kunderelationer og skærpede digitale kompetencer hos medarbejderne.Den digitale milliard
Egmont har stærke markedspositioner og eftertragtede underholdnings- og læringsprodukter. Men ændrede forbrugervaner udfordrer den værdikæde, som Egmont indgår i. I dag udgøres mere end 95 procent af Egmonts omsætning af ikke-digital forretning, og hvis Egmont skal følge med udviklingen, er der brug for et mere digitalt Egmont.

I 2015 er det Egmonts målsætning, at digital forretning skal bidrage med 10 procent af Egmonts omsætning. Med en samlet omsætning i Egmont på ca. 10 milliarder danske kroner, vil Egmont derfor indlede jagten på "den digitale milliard".

Tætte relationer
Egmonts udfordring består i at skabe lønsomme tjenester og værdifulde kunderelationer, og hvis strategien om et mere digitalt Egmont skal realiseres, kræver det udvikling og engagement fra alle virksomheder i koncernen.

Den digitale udvikling skal ske tæt på forretningen i hver division, og hver af Egmonts forretninger skal vurdere, hvordan de bedst kan bidrage til at nå disse ambitioner.

Over de næste fem år skal den digitale strategi være medvirkende til, at Egmont opbygger en langt stærkere position i det digitale medielandskab.

Hvert punkt i den digitale strategi bliver uddybet og eksemplificeret på de følgende sider.

 

FAKTA

CEO Steffen Kragh præsenterede den digitale strategi sammen med det digitale board bestående af Rikke Crosby, VP of Strategy and Development, Christian Lund, Digital Direktør samt Cato Broberg, Digital Direktør, på årets Egmont Digital Days konference.

Egmonts digitale strategi

1. Sikre markedsadgang
Handler om at sikre at vores produkter er i de digitale forretninger

4. Opbygge multimedie vertikaler
Handler om at imødekomme forbrugernes behov centreret omkring et interesseområde

2. Styrke vores forbrugerrelationer og -viden
Handler om at kende vores forbrugere som individer og opbygge stærke kunderelationer

5. Kapitalisere på brands og IPrettigheder
Handler om at gå fra få til flere omsætningskilder ud fra det samme brand

3. Mestre digital publicering
Handler om at skræddersy produkter til nye platforme

6. Udforske og udvikle nye satsninger
Handler om at finde nye forretningsområder uden for de nuværende divisioner