egmont-banner-ahrenkiel-1200x450

Egmont ansætter Anne-Christine Ahrenkiel som HR-direktør

01.06.2015

Det bliver 44-årige Anne-Christine Ahrenkiel, der fremover skal stå i spidsen for HR-udviklingen i mediekoncernen Egmont. Hun kommer fra stillingen som Head of HR - Maersk Line Headquarters 

Anne-Christine Ahrenkiel er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har tung international erfaring blandt andet fra en række ledende HR-stillinger i Mærsk-ejede selskaber, fra Accenture og NNIT - og senest fra jobbet som Head of HR - Maersk Line Headquarters.

Som HR-direktør i Danmarks største mediekoncern Egmont får Anne-Christine Ahrenkiel ansvaret for Egmonts overordnede HR-strategi og for Koncern HR-afdelingen.

”Jeg er meget glad for, at vi får så kompetent og erfaren en person som Anne-Christine Ahrenkiel som vores nye HR-direktør til at styrke og udvikle vores HR-indsatser. Anne-Christine Ahrenkiel har en værdifuld baggrund og erfaring fra store danske koncerner både nationalt og internationalt”, siger Egmonts CEO Steffen Kragh.

Anne-Christine Ahrenkiel overtager posten som HR-direktør fra Helle Bach, som efter 10 år i Egmont tiltræder stillingen som Global HR-direktør i DSV A/S.

Anne-Christine Ahrenkiel tiltræder sin nye stilling 1. august.

“Jeg har fulgt udviklingen i Egmont koncernen i årevis, og jeg har altid været imponeret over produkterne, energien og diversiteten i de forskellige forretningsområder. Jeg synes, at forandringshastigheden i medieindustrien byder på meget spændende udfordringer for medarbejdere og ledere i Egmont, og at skulle udarbejde HR-strategien og arbejde med de forskellige organisationer for at få strategien til at lykkes, er en fantastisk mulighed,” siger Anne-Christine Ahrenkiel.

Egmont holder afskedsreception for Helle Bach torsdag den 24. juni kl.15-17 i Lykkemønten, Vognmagergade 11, 1148 Kbh. K.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Line Aarsland

Kommunikationsdirektør, Egmont

+ 45 24 40 74 71

laa@egmont.com