Logo

RSS Print

Egmont Publishing får rettighederne til stærke børnebrands fra Cartoon Network

Turner Broadcasting Nordic har valgt Egmont Publishing Kids som ny licenspartner til Cartoon Networks brands i Norden. Kontrakten er treårig og omfatter blandt andre de prisbelønnede Adventure time og Gumball samt den populære figur Ben10.

  • Ben10

    Ben10

En række kendte figurer fra Cartoon Network får fremover hjemsted hos Egmont Publishings Licensafdeling.

Turner Broadcasting Nordic, som står bag bl.a. CNN, TNT og Cartoon Network,  og Egmont Publishings licens afdeling har netop underskrevet en licensaftale om de nordiske rettigheder til Ben10, Adventure time, Gumball, Regular show, Courage the Cowardly Dog, Cow & Chicken, Dexter´s Laboratory, I am a Weasel, Johnny Bravo, Samurai Jack and LEGO Mixels. Derved bliver det Egmont Publishing Kids, der skal stå for udviklingen inden for områder lige fra tøj med til udgivelser af historier om de kendte børnefigurer.

“Turner Broadcasting er et firma med en bred vifte af afholdte børnebrands som bl.a. Ben 10, LEGO Mixels og ADVENTURE TIME. Vi ser mange muligheder i denne region for disse brands, og det, at vi nu skal arbejde tæt sammen med både Turners licensafdeling og salgsafdeling, vil gøre det muligt at optimere vores forretning. Vi ser frem til et tæt samarbejde, hvilket yderligere vil styrke vores forretning i den nordiske region,” siger Michael Benzon, Head of Licensing, Egmont Publishing Kids.

Også Hans Heide, Sales Director Nordic & Baltic, Turner Broadcasting er godt tilfreds med den nye aftale:

“Vi er meget begejstrede for at skulle samarbejde med en så fremsynet virksomhed som Egmont. Egmont er blevet udpeget som vores agent for de nordiske lande med fokus på licenser og for at kigge på andre muligheder. Samarbejdet vil skabe en solid integration imellem reklame og licens for at sikre en voksende forretning med mange nye kreative løsninger for både vores reklamesalgskunder og vores licenskunder.”

 

Om Cartoon Network 

Cartoon Network er indbegrebet af sjov, eventyr og underholdning for børn. Kanalen byder på en blanding af moderne klassikere og nye hitserier, der appellerer til børn i alle aldre. Som hjemsted for nogle af verdens mest kendte og elskede tegnefilmsserier kan Cartoon Network byde seerne på alt fra Ben 10, Gumball og The Regular Show til den Emmy-vindende serie Eventyrtid, som alle er produceret af Cartoon Network Studios. Derudover viser kanalen flere animerede DC Comics-serier som Batman, Justice League og Teen Titans. Cartoon Network er en af de største børnekanaler i Danmark og naturligvis 100% på dansk. 

Læs mere om Turner Broadcasting: http://emea.turner.com