Logo

RSS Print

Egmont Magasiner ansætter ny CFO

Søren Wulff (42) tiltræder 1. juni stillingen som økonomidirektør i Egmont Magasiner A/S og indtræder samtidig i divisionens nordiske ledergruppe.

Torsten Bjerre Rasmussen, adm. direktør i Egmont Magasiner og direktør for Egmonts magasindivision, glæder sig til samarbejdet:

"Søren vil indgå i den nordiske ledelsesgruppe sammen med direktørerne fra Sverige og Norge, og han bliver en vigtig brik i at få opbygget en mere strømlinet magasindivision. Egmont Magazines skal fortsat bygge på tre stærke enheder i Danmark, Norge og Sverige, men vi skal også arbejde mere sammen. Vi skal blandt andet udnytte vores bladkompetencer og indhold på tværs i Norden. Søren har den ideelle baggrund fra både detailhandel, medier og revision. Jeg er sikker på, at han bliver et aktiv både i Danmark og på nordisk plan."

Søren Wulff er uddannet cand.merc.aud. og har solid erfaring fra ledende økonomistillinger i virksomheder som IC Companys, eBay og senest som CFO i Noa Noa. Nu glæder han sig til at bruge sine kompetencer og erfaringer i Egmont:

"Først og fremmest ser jeg frem til at lære forretningen bedre at kende og møde alle de spændende mennesker, som arbejder i Egmont Magazines. Jeg er heldig at starte på et tidspunkt, hvor der sker en masse, og jeg ser frem til at kunne bidrage til forretningens fortsatte udvikling."

Søren Wulff tager over efter Torben Krog, der har sidste arbejdsdag den 31. maj efter 32 år i Egmont.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Torsten Bjerre Rasmussen, adm. direktør Egmont Magasiner, tlf. 21 28 30 10.