Logo

RSS Print

Digital fremgang på Egmont-magasiner

Eurowoman, Euroman og ALT for damerne kan glæde sig over markant flere klik på deres hjemmesider 

  • Foto af Steen Brogaard

    Foto af Steen Brogaard

2,13 millioner. 
Så mange besøgende har Egmont Publishings websites haft i løbet af oktober. Det er en pæn stigning i forhold til septembers 1,75 millioner.

Journalistik og holdninger

ALT for damerne er rykket 19 pladser frem til en flot 46. plads på Danske Mediers Researchs liste over webtrafik i oktober. Og på mobillisten ligger bladet nr. 26:
 
"Succes'en på altfordamerne.dk skyldes især vores satsning på selvstændig journalistik, cases med gode historier og eksterne debattører med skarpe holdninger. Men også bladets artikler og madopskrifter er fortsat uundværlige, hvis vi skal have så stort og bredt et site," siger chefredaktør Tina Nikolaisen.

100 procent til Eurowoman

Mens Euroman er steget 40 procent samlet set, er Eurowoman gået knap 100 procent frem i det samlede billede af mobil, tablet og desktop:
 
“Det er vi stolte over. Vi har opgraderet journalistik, og på nettet har vi et miks af historier fra magasinet, debatindlæg, der vækker følelser, og så naturligvis rigtig meget mode. Og så er vores site mere personligt end vores konkurrenters - det, tror vi på, giver noget,” siger chefredaktør Anne Lose.