Logo

RSS Print

”Det er dejligt at se sit barn så glad”

Beretning fra en mor, der igennem En Håndsrækning, har fået økonomisk hjælp til at fejre sin søns 7-års fødselsdag. Kristina Jensen fortæller til Ditte Goor.

  • Foto: Poul Madsen

    Foto: Poul Madsen

Jeg har pyntet op i stuen med flag både i vindueskarmen og i børnenes sparegrise. For et par dage siden købte jeg den Anthon Berg islagkage, der lige nu står og venter i fryseren. Den har Kristoffer selv valgt, at vi skal spise til dessert i aften.

Kristoffer er ude på badeværelset, hvor han er kravlet op på toilettet og står og kigger sig i spejlet. Han prøver at finde ud af, hvordan han skal sætte sit lyse hår.

Jeg kan se, han glæder sig. For i aften skal vi ud at spise og fejre hans fødselsdag. 

For et par uger siden fik jeg at vide, at vi fik fødselsdagshjælp. Det var et gavekort til COOP på 1.000 kroner, der kom med posten. Jonna fra vores lokale Røde Kors-afdeling har hjulpet os med at søge om pengene hos Egmont Fonden. Jeg blev skilt fra min mand for to et halvt år siden, og det har aldrig tidligere knebet med pengene, men nu er jeg alenemor på SU.

Derfor vidste jeg, at der ikke ville blive en ret stor gave til Kristoffer. Det er hårdt, for jeg får dårlig samvittighed. Og jeg bekymrer mig om, hvad de andre børn henne i skolen tænker, når han fortæller, hvad han får i gave på sin fødselsdag. 

Derfor er det rigtig dejligt, at jeg nu kan give ham det, han ønsker sig. Både Lego og et sæt hovedtelefoner. Og det vigtigste er, at vi kommer ud at spise med mormor, mostre, onkler og fætre. Det betyder mest for Kristoffer. Det er derfor, han prøver at sætte håret ude i spejlet.

Fordi vi skal spise ude i aften, har jeg kunnet være rigtig til stede hele dagen. Når man ikke skal have gæster, behøver man ikke bekymre sig så meget om oprydningen. Der kan være så mange ting, der skal koges, snittes og steges, og der er kun mig til at gøre det. Men i dag har jeg bare haft ro og tid til at hygge om Kristoffer og hans lillesøster Josefine.

Vi har bestilt bord på en kinesisk restaurant inde i Herning. Kristoffer har ikke snakket om andet hele ugen. Det var hans brændende ønske, at vi kom ud at spise sammen hele familien. Det ville jeg aldrig have haft råd til, hvis vi ikke havde fået fødselsdagshjælpen.

På restauranten åbner han sine gaver, og vi spiser dejlig mad. Da vi kommer hjem, deler vi alle sammen den islagkage, Kristoffer har valgt. Han puster lysene på kagen ud, men vi synger ikke. Det er han for genert til.

Selvom jeg er træt, da gæsterne går hjem, har jeg en fantastisk følelse i maven, da jeg putter Kristoffer. Det er dejligt at se sit barn så glad. Han har glædet sig, og nu er hans forventninger blevet indfriet. Kristoffer er altid god til at sige, hvis han har haft en god dag. Det fortæller han mig også, da vi siger godnat. Det er bare skønt at se glæden i hans små øjne.