Logo

RSS Print

Danish App Award til Peter Plys-app

Ved uddelingen af Danish App Awards den 16. januar blev det en bog-app, udviklet af Egmont Publishing, som vandt i kategorien "Best Design". Appen Classic Winnie-The-Pooh er den første animering nogensinde af de originale håndtegninger, som fører de kendte fortællinger om Peter Plys fra 1926 op til nutiden.

  • Photo: Placeit

    Photo: Placeit

Da den engelske forfatter A.A. Milnes klassiske børnebøger om dyrene i Hundredmeterskoven i sommeren 2013 blev lanceret som bog-app til iPhone og iPad af Egmonts engelske forlag, Egmont Press, var det første gang, at de klassiske håndtegninger af Peter Plys, blev animeret. Arbejdet er nænsomt udført af danske hænder, Egmont Publishings digitale enhed, som med den engelsksprogede app introducerer en ny og interaktiv måde at fortælle de kendte historier på.

I begrundelsen for at tildele Classic Winnie-The-Pooh en Danish App Award i kategorien "Best Design" lød det bl.a. fra juryformand Nikolaj Sonne:

"App'en får prisen, fordi den er sindssygt gennemført. Der er kælet for detaljerne, og den er lavet med kærlighed til den gamle bjørn".

Om den fine anerkendelse af app'en siger Peter Schrøder, digital direktør i Egmont Publishing:

"Selvom vi i Egmont hver eneste dag arbejder med en lang række kendte børnekarakterer, også digitalt, hører det til sjældenhederne, at man får mulighed for at animere 87 år gamle originaltegninger, som af mange betragtes som engelsk nationalarv indenfor børnefortællinger. Det har været en fantastisk opgave for vores digitale designere at bringe Peter Plys-universet til live i et nyt format. Vi er utroligt stolte og taknemmelige over den anerkendelse vi nu har fået med en App Award for bedste design", siger Peter Schrøder, digital direktør i Egmont Publishing.

I hjemlandet England havde app'en 50.000 downloads den første uge og blev af Apple udvalgt som "Editor's Choice" i iPad-kategorien. Noget, som kun er overgået ganske få danskproducerede apps tidligere.

App'en er tilgængelig i hele verden med undtagelse af Nordamerika (af rettighedsmæssige årsager) og er til dato blevet downloadet over 200.000 gange.

Ved lanceringen i 2013 fik Classic Winnie-The-Pooh stor bevågenhed i de engelske medier, bl.a. på CNN.

"I arbejdet med at udvikle denne app har vi fokuseret på at bevare integriteten og det unikke ved Peter Plys-historierne samtidig med, at vi har forsøgt at tilpasse dem til moderne børn og deres forældre og de muligheder, der ligger i digital historiefortælling. Det er en balance, som de fleste heldigvis synes, vi er lykkedes ganske godt med", siger Peter Schrøder.

Download app'en Classic Winnie-The-Pooh gratis i appstore.

> Download screenshot fra Classic Winnie-The-Pooh.

For yderligere information, venligst kontakt:

Peter Schrøder, Digital Director, Egmont Publishing: schroder@egmont.com, telefon: 22720002

Irene Brandt, Egmont Corporate Communications: ib@egmont.com, telefon: 40116716