Logo

RSS Print

Året der gik i Cappelen Damm 2009

Tom Harald Jenssen, adm. direktør, om 2009 i Cappelen Damm.

Hvilke stikord vil du bruge om 2009?
2009 har været et spændende og godt år for den norske bogbranche. Entusiastiske og kompetente medarbejdere i Cappelen Damm, Tanum og Sentraldistribusjon har gjort 2009 til et særligt godt år for bogvirksomheden Cappelen Damm.

Hvad har været tilfredsstilllende i 2009?
Det meste har udviklet sig positivt for Cappelen Damm i 2009. Den største enkeltbegivenhed var indflytningen i de nye lokaler i centrum af Oslo. Det markerede samtidig, at fusionen mellem Cappelen og Damm nu er afsluttet. Cappelen Damm – Norges største forlagshus, er samlet under samme tag.

Hvad vil du gerne fremhæve fra året der gik?
Årets bogliste indeholdt store kvalitative og kommercielle højdepunkter. Forlaget har mange gode og norske forfattere. Vi har fået yderligere markedsandele på undervisningsområdet. På trods af et faldende marked har vi øget omsætningen og lønsomheden i vores bogklubber og boghandelskæden Tanum AS har haft sit bedste resultat nogensinde.

Hvad har været mest udfordrende?
Det norske bogmarked er et af Europas bedst fungerende bogmarkeder. Arbejdet med at bevare fastprissystemet er krævende og helt afgørende for branchens fremtid. Arbejdet med at sikre moms-fritagelse og fastprissystem for e-bøger er en udfordring.

Hvad kan man forvente af forandringer i 2010?
Digitaliseringen mht. e-bøger, nethandel og udvikling af digitale undervisningsmaterialer, særligt for de videregående skoler, vil få en større betydning i fremtiden. Gutenbergs geniale opfindelse vil dog, i mange år, fortsat være omdrejningspunktet for vores hovedprodukt. Forlagsbranchen må, som alle andre medievirksomheder, fortsætte sit
arbejde med at effektivisere forretningen.

Hvilke digitale initiativer forventer du dig mest af i 2010?
Vi forventer at få vækst inden for netboghandelen. Udvikling af digitale lærebøger og betalingssystemer knyttet til disse vil sætte sit begyndende præg på undervisningsforlaget i årene, der kommer.

 

 

"Digitaliseringen mht. e-bøger, nethandel og udvikling af digitale undervisningsmaterialer, særligt for de videregående skoler, vil få en større betydning i fremtiden," fortæller Tom Harald Jenssen, adm. dir. Cappelen Damm.