Logo

RSS Print

Afslørende biografi om berømt og berygtet familie-dynasti

Lindhardt og Ringhofs nye biografi beretter om de personlige tragedier og mediestorme, som den dedikerede og benhårde erhvervsmand Peter Zobel har gennemlevet.

Zobel er navnet på landets mest omtalte familiedynasti, som er kendt fra både det seriøse erhvervsliv og de kulørte blade. I biografien "Zobel – Historien om et dansk dynasti", der er skrevet af forfatter Michael Teschl, berettes der om den viljestærke og benhårde erhvervsmand Peter Zobel, som har gennemlevet flere personlige tragedier og mediestorme igennem sit liv. Biografien er udgivet af bogforlaget Lindhardt og Ringhof, der er en del af mediekoncernen Egmont.

Bogen beretter om den succesrige forretningsmand, som udadtil levede et luksuriøst og privilegeret liv, som de færreste kender til. Men på hjemmefronten så Peter Zobels liv anderledes ud. På mindre end to år blev forretningsmanden ramt af to store tragedier, da han først mistede sin kone i et biluheld, hvorefter han mistede sin kun seks år gamle datter, der var født med en hjertefejl.

Biografien er beretningen om Peter Zobel og om generationerne før og efter ham. Det er om kaptajnen på Codan-broen, hvis livskurs var udstukket længe inden, han tog sit første spæde skridt. Det er en rejseberetning fra et langt liv drevet af ansvarsfølelse, dedikation, vilje og arbejdsomhed, og hvor kaptajnen - trods en brændende eventyrlyst, personlige tragedier og en række udfordrende mediestorme langs ruten – aldrig afveg den udstukne kurs.

"Zobel – Historien om et dansk dynasti" er udkommet, og den sælges for en pris af 299,95 kroner.

Yderligere informationer:

Press and Marketing Manager i Lindhardt og Ringhof, Søren Anker Madsen tlf. 36 15 67 50.